Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

272 flere andre Steder, meget anbefales. Ved Præstegaarden opkradses da Furen om Foraaret med en straatandet, trehestet Brakharve. Vi have hidindtil kun talt om de bedre Jorder, eller tillige om dem, der ved Mergling kurme gjores skikkede til alle Slags Seed, men man vil erindre, at saagodtsom hele Skannerup Sogn og den vestl ge Deel af Gjern Sogn ere as saudet, for en stor Deel endog af skarpsandet Beskaffenhed. Forsaavidt som nu enten absolut Mangel paa Mergel, eller andre, mindre betydende Aarsager lægge dennes Anvendelse Hindringer i Veien, benyttes en Driftsmaade, der er afpasset ester Jordbundens Magerhed, og derfor aldeles forskjeUig fra den, der bliver de bedre Forder til Deel. Der tages nemlig enten: 1) gjodet Rug, 2) Boghvede, 3) Rug, 4) Rug, eller 1) Boghvede, 2) Rug, 3) Boghvede, 4) Rug, — Dyrkningsmaader, hvorved Boghveden, som en rensende og skornende Sædart, erstatter Savnet af Brak, til hvilken disse Jorder desuden isolge deres Natur miudre trænge. Kun Skade, at Boghveden, denne ofte saa givtige Sæd, i de sidste o Aar her, som næsten overalt, stadigt er mislykket. — Gaardmand XT i els Iensen Bach, Udflytter fra Dalbp, som har et Areal til sin Gaard af 54 Tdr. Agerland (Ager og Engs Htk. 3 Tdr. 7 Skpr. gl. M., men 4 Skpr. mere efter den nye), og ved Siden deraf en tilksobt Parcel paa 16 Tdr. Land (med c. 1 Td. Htk.) — bruger paa sine oprindelige Jorder en noget afvigende Driftsmaade, idet han, efter det Kongl. Landhuusholdningsselskabs Opmuntring og med dets gjenkagne Underftottelse, tager efter gjodet Brak: 1) Rug, 2) Erter, Vikker og Kartofler, 3) Byg, 4) Havre, hvorpaa han udlægger Jorden i 4 Aar med 12 Pd, Rødklover pr. Td. L., til at slaaes i det forste Aar. Samme Driftsplan agter han at folge paa den tilkjobte Parcel. I Linaa Sogn er ikke blot Jordbundens fremherskende skarp- sandede Beskaffenhed, men ogsaa Mergelens Sjeldenhed væsentligt til Hinder for Agerbrugets Fremskridt; thi siorste Delen af Be- boerne siges aldeles at mangle Mergel, og Flere, som have den, kunne ikke faae synderligt for Vand. Dog ere der gjerne nogle Faa i hver By, som mergle, og disse bruge da almindeligviis tillige Brak, hvorefter de tage: 1) gjodet Rug, 2) Byg, 3) Havre, 4) Havre, og udlægge Marken i 4 å 5 Aar med Klover- og lidt