Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 273 Timotheifro. Beboerne af Skjelderup-Npgaarde ere flinkest til at mergle og brakke. Men paa de flarpe og ringe Jorder tages: 1) Boghvede, 2) gjodet Rug, 3) Boghvede, 4) Rug, hvorefter de udlægges til naturlig Græsning i 5 eller 6, sjeldnere i 4 Aar, og paa de bedre Bygjorder tages af største Delen af Sognets Be- boere, uden Mergling eller Brak, de almindelige 5 Kjærve, hvorefter de udlægges til naturlig Græsning i 5 a 6 Aar. — Ved Hoved- gaarden Silkeborg, hvor Mergling er begyndt paa de bedre, mere muldede Jorder, tages af Forpagteren, Herr Asmussen: 1) Gronjords- h^vre, 2) gjodet Byg, 3) Rug, 4) Etter, Vikker og Kartofler, 5) Havre, hvorefter Marke» udlægges til Græsning i 4 Aar med Blandingsfro eller reen Klover; — men i de skarpe, magre Jorder, der ikke endnu ere merglede og udgjore den storste Deel af Arealet, tages: 1) Boghvede, 2) gjodet Rug, 3) Boghvede, 4) Rug med 8 Aars Hvile, ja hyppigt tages endog 3 Nugkjærve, afvexlende med Boghvede og Spergel, hvorefter de magre Jorder, i en naturlig- viis meget afkræftet Tilstand, udlægges til Græs. — Ved Manen- lund, et Afbyggersted under Silkeborg, som beboes og drives af Godsforvalteren, Herr Knudsen, er der et Areal af 35 Tdr. L., mest af skarpsandet Beskaffenhed, tildeels endog gurret. Her er Mergling begyndt, og folgende Sædskifte i Brug: 1) Boghvede, eller Spergel til at afgræsses, 2) gjodet Nug, 3) Rug, 4) Bog- hvede eller Spergel til at afgræsses, og klatgjodskede Kartofler i en Deel af Indtægten, 5) Nug, hvorpaa Marken udlægges i 5 Aac til naturlig Græsning, eller med lidt Klover og Nakgræs, forsaavidt den er merglet. — Boilderne paa Silkeborg Gods, der ikkun mergle af og til et lille Stykke Jord og da ganske svagt, ligesom til et Forsog, tage almindeligviis et Par Nugkjærve, afvexlende med Boghvede eller Spergel, og kun paa enkelte, lidt side Smaa- Pletter af storre Muldrkghed saaes et Par Skjepper Byg. Aarsagen til det lave Trin, hvorpaa Agerdyrkningen endnu staaer paa Silke- borg Gods og i den nærmeste Omegn, maa især tilskrives, næst Jordsmonnets maadelige eller endog usle Beskaffenhed, de mange Kilder til Udenomserhverv, som Egnen fcembyder, navnlig Skov- hugst, Trævare-Fabrikation, Silkeborgs Teglværk, Pramfarteu m.m.; men Agerbruget kunde dog uden Vanskelighed hæves meget ved 2(f; 18