Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 274 benyttelsen af Mergel, hvor den sindes, samt ved en mere udvidet Dyrkning af Kartofler og den saa villige Spergel. Det udstrakte Vrads Herred, hvis Overflade for det Meste er bedækket af et meer eller mindre skarpt Sand, frembyder des- aarsag en langt ftorre Eensformkghed i de brugelige Sædskifter, end nogetsomhelst andet Herred i Amtet. Hertil kommer endnu, at det er aldeles blottet for Hovedgaarde, hvor Driftsmaaden ellers gjerne pleier at være afvigende fea de« almindelige, thi de 2 forhen- værende Hovedgaarde, Hanrmergaard i Hammer Sogn og Bjerre- gaard i 2lale Sogn, ere nu ved Fraskillelse af en Mængde Par- celler nedsunkne til blotte Bondergaarde, ligesom de ogsaa ere i Bonders Eie. Jordbundens fremherskende Magerhed, tildeels Mangel paa Mergel, Beliggenheden i det Judre af Landet, fjern fra alle Kjobstæder, samt endnu andre Aarsager have tilsammen medvirket til, at dette Herred maa staae tilbage for alle de ovrige i Amtet med Hensyn til Agerbrugets Fuldkommenhed. Hvor overveiende en Indflydelse alle disse Omstændigheder nodvendkgviis maae have, giver Vrads Herred endog indenfor sine egne Grændser umiskjcndelige Beviser for. Thi i den sydlige, længere mod Dst fremragende Deel, hvor Jordsmonnet bliver mindre skarpt, hvor Mergel almindeligt forefindes, og hvor Beliggenheden for Afsætning af Producterne er fordeelagtigere, der træffe vi ogsaa strax et fuldkomuere Agerbrug, og at det Samme ikke er Tilfældet i den nordlige Deel, der ogsaa sirækker sig frem imod Dst, nemlig i Them Sogn, dertil maae vi føge Grunden i andre Forhold, navnlig i den almindelige Beskæftigelse med Træarbeider, som der har taget Overhaand. — Brakning, der naturligviis ikke gjores nodig i den overveiende skarpsandede Deel af Herredet, sinde vi saaledes kun i ringe Fremgang i Sognene: Then», tTørre-Snede, Linderup og Hammer, hvorimod den er ret almindelig i skovborg og især i Aale og Tørring. Mergel træffe vi kun ubetydeligt i Brug i Sognene: Then», Vrads og Eistrup, noget mere i tT^rre-Gnede, Linderup, Hammer og Ixfovborg, men mest i Aale og Tørring. Det mest overveiende Sædskifte bliver da, paa de sandede Jorder, Rug og Boghvede af- vexlende, eller Boghvede, efterfulgt af 2—3 Nugkjærve, hvorimod paa de bedre Jorder de almindelige 4 eller 5 Kjærve tages uden