Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
275 Brak. I Syden, hvor Brak bruges, er det hyppigste Sædskifte: Rug, Byg og 2 Havrekjærve, og kun her træffe vi ogsaa Jordens Udlæg med Kloverfro eller andet Fro. I Then» Sogn stod Agerbruget længe paa et overordentligt lavt Trin, paa Grund af de mange Beskjæftigelser, Beboerne havde udenom med Skovhugst og Træskomagen, meit i de senere Aar, efter Skovenes næsten totale Ddelæggelse, efter Brændeprisernes Stigen og den deraf folgende ringere Fortjeneste ved Træskofabrikatkonen tvinger Noden Folk til at lægge mere Vind paa deres Avlsbrug, der, naar Alt kommer til Alt, dog giver en stadigere og sikkrere Indtægt end hine Foretagender. — Heelbrak bruges kun yderst sjelden, men erstattes tildeels ved Boghvede; Mergling er kun lidt i Brug, mest i Them By og i Salten By, i hiin især af den kyndige Agerdyrker, Herr Pastor Asmussen, i denne af den driftige Gaardeier Frederik Maller — men, med Undtagelse af disse, kun sparsomt brugt. Medens der da paa de bedre Jorder i Sognet tages de sædvanlige 5 Kjærve: 1) Grottlandsbyg, 2) Gjoderug *), 3) Losbyg eller Loslandsbyg, 4) og 5) Havre, hvorpaa Marken stjerne udlægges i 5 Aar til naturlig Græsning, tages paa de ringere, skarpere Jorder almindeligviis: 1) Boghvede, 2) Rug efter Gjodske, 3) Boghvede og Kartofler, 4) Rug og undertiden endnu 5) en Havrekjærv, hvorefter Marken udlægges til naturlig Græsning i 4 ä 5 Aar. Men Pastor Asmussen, som med megen Flid har merglet sine Jorder, bruger, efter deres forskjellige Beskaffenhed, folgende 3 Sædskifter: I den bedste Jord tages: 1) Bikkehavre, som slaaes gron, 2) gjodet Rug, 3) Byg, 4) Havre med isaaet Klover til Hvile i 4 Aar, af hvilke Kløveren flaues i de to forste, og afgræsses i de to sidste; — paa den koldere Mark tages: 1) Gronlandsbyg, 2) Gjoderug, 3) Kartofler, 4) Havre, 5) Havre med isaaet Raigræs til Græsning i 5 Aac; — og paa den magreste Jord lages i Grottjorden: 1) Boghvede eller Spergel til Nedploining, 2) gjodet Rug efter Boghvede, men Rug uden Gjodske efter den ') Denne Rugkjærv kaldes saalcdes. ikke fordi der gjodes umiddelbart til den, men foxdi den er den forste Nugkjærv efter Gjodsken, som an- vendcs paa Gammeljordsbygget. 18*