Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
275
Brak. I Syden, hvor Brak bruges, er det hyppigste Sædskifte:
Rug, Byg og 2 Havrekjærve, og kun her træffe vi ogsaa Jordens
Udlæg med Kloverfro eller andet Fro.
I Then» Sogn stod Agerbruget længe paa et overordentligt
lavt Trin, paa Grund af de mange Beskjæftigelser, Beboerne havde
udenom med Skovhugst og Træskomagen, meit i de senere Aar,
efter Skovenes næsten totale Ddelæggelse, efter Brændeprisernes
Stigen og den deraf folgende ringere Fortjeneste ved Træskofabrikatkonen
tvinger Noden Folk til at lægge mere Vind paa deres Avlsbrug,
der, naar Alt kommer til Alt, dog giver en stadigere og sikkrere
Indtægt end hine Foretagender. — Heelbrak bruges kun yderst
sjelden, men erstattes tildeels ved Boghvede; Mergling er kun lidt
i Brug, mest i Them By og i Salten By, i hiin især af den
kyndige Agerdyrker, Herr Pastor Asmussen, i denne af den driftige
Gaardeier Frederik Maller — men, med Undtagelse af disse, kun
sparsomt brugt. Medens der da paa de bedre Jorder i Sognet
tages de sædvanlige 5 Kjærve: 1) Grottlandsbyg, 2) Gjoderug *),
3) Losbyg eller Loslandsbyg, 4) og 5) Havre, hvorpaa Marken
stjerne udlægges i 5 Aar til naturlig Græsning, tages paa de ringere,
skarpere Jorder almindeligviis: 1) Boghvede, 2) Rug efter Gjodske,
3) Boghvede og Kartofler, 4) Rug og undertiden endnu 5) en
Havrekjærv, hvorefter Marken udlægges til naturlig Græsning i
4 ä 5 Aar. Men Pastor Asmussen, som med megen Flid har
merglet sine Jorder, bruger, efter deres forskjellige Beskaffenhed,
folgende 3 Sædskifter: I den bedste Jord tages: 1) Bikkehavre,
som slaaes gron, 2) gjodet Rug, 3) Byg, 4) Havre med isaaet
Klover til Hvile i 4 Aar, af hvilke Kløveren flaues i de to forste,
og afgræsses i de to sidste; — paa den koldere Mark tages: 1)
Gronlandsbyg, 2) Gjoderug, 3) Kartofler, 4) Havre, 5) Havre
med isaaet Raigræs til Græsning i 5 Aac; — og paa den magreste
Jord lages i Grottjorden: 1) Boghvede eller Spergel til Nedploining,
2) gjodet Rug efter Boghvede, men Rug uden Gjodske efter den
') Denne Rugkjærv kaldes saalcdes. ikke fordi der gjodes umiddelbart til
den, men foxdi den er den forste Nugkjærv efter Gjodsken, som an-
vendcs paa Gammeljordsbygget.
18*