Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
276 nedploiede Spergel, .3) Boghvede eller helst Spergel, som flaaes til Ho, 4) Rug, hvorpaa Marken udlægges i 4 Aar til naturlig Græsning. Ogsaa Pastor Asmussen foler sig vel tjent med om Foraaret, efter Harvning, nt nedridse Vaarsæden (Bygget og Havren) med Scarificator i Vinterfuren, o: i den det foregaaende Esteraar ploiede Jord, hvorpaa Udsæden bækkes ved atter at harves over. Brak bruges slet ikke i Drads Sogn og Mergling kun hist og her, forsozsviis i det Smaa. Boghvede, 2, ja undertiden 3 Rugkjærve (af hvilke den forste faaer Gjodske), og tilsidst enbnu en Havrekjærv, er et saare almindeligt Sædskifte, hvorefter Jorden henligger til en tarvelig Græsning i 6 å 8 Aar, og begynder alle- rede efter nogle Aars Forlob at springe med Lyng. Men paa enkelte, indskrænkede, side Pletter ailvendes undertiden en svag Mergling, og der tages da tyndtgjodet Byg og ligesaa mange Havre- kjærve, som Jorden vil give; — i Vrads Sogn er der ingen emden Jord, der er skikket til Byg eller Havre. I Pastoratet Lcørre-Snede og Eiskrup, det storste i Amtet, at sige: med Hensyn til Arealet, bruges ikke Brak paa de gamle Jorder, men Mergel benyttes almindeligt, hvor den kan findes, mest i Nsrre-Snede Sogn; den anvendes dog i det Hele taget meget sparsomt, sjeldent paa en heel Indtægt af Gangen. I hele Eistrup Sogn og i den vestlige Deel af Lcørre-Gnede Sogn, hvor der i Almindelighed ere udstrakte Jorder til hver Gaard, tages: Bog- hvede, gjodstct Rug, og derefter 2—3, ja undertiden 4 Rugkjærve i træk uden Gjodske, ittdtil Jorden er bleven saa udpidsket, at den ei engang giver Udsæden tilbage; derpaa udlægges Jorden, for om faa Aar at blive lyngsprungen, og forst efter mange Aars Forlob tages den under Ploven igjen. Dog træffer mail her enkelte Smaa- pletter af en bedre Beskaffenhed, og de faae da ogsaa en noget bedre Behandling, idet der dog kun tages 4 å 5 Halme efter een Gjsdsk- ning, nemlig: gjodet Byg, 2 a 3 Rugkjærve og 1 a 2 Havre- kjærve, hvorpaa Jorden udlægges til Hvile i 10—12 Aar, for ligesom de Andre snart at springe med Lyng. Saadanne Smaa- pletter ere de eneste i denne Egn, der kurine give Byg og Havre, men de ere i Almindelighed ikke større end til en Udsæd af 10 å 12 Skpr. Byg, — Paa de bedre og tildeels merglede Jorder i