Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

277 iTørre-Snede Sogns ostligere Deel tages derimod enten: 1) Byg, 2) Rug, 3) Bvg, I) Havre, eller: 1) Boghvede, 2) giodet Rug, 3) Byg og Kartofler, 4) Havre ester Bygget og Rug efter Kar- toflcrne, 5) Havre, og i begge Tilfælde udlægges Jorden i 4, 5 a 6 Aar med tyndtsaaet Klover, der, om muligt, flaues i forste Aar. I Sognene Linderup og Haminer bruges Brak saagodtsom flet ikke, undtagen som sædvanligt paa de raae Jorder forste Gang de tages under Ploven; men Mergel bruges almindeligt af dem, som have den. — Paa de magre, skarpsaudede Jorder tages: Boghvede og 2 a 3 Rugkjærve, den forste gjodet; — paa de bedre, men hoie Jorder tages: 1) Boghvede, 2) gjodsket Rug, 3) Byg, 4) Havre; og paa de bedste, lavere Jorder tages: 1) Gronjordsbyg, 2) Rug, 3) Byg, 4) Havre, og i Havren saaes da Klover til Udlæg i 5 Aar, hvorimod der ved de Gaarde, der have megen Jord og store Heder at opbrcrkke, men kun knap Gjodske, udlægges i 8 å 10 Aar. I Ixtovborg Sogn er Brak forst kommen i Brug i de sidste 3—4 Aar, men er nu temmelig almindelig, ligesaavel som Mergling. 1) Brakrug, 2) Byg, 3) og 4) Havre er et hyppigt Sædskifte, hvorefter Jorden udlægges i o Aar med tyndtsaaet Klover, kun blandet med lidt Raigræs og Timotheifro, for, hvis det er muligt, at slaaes i det forste Aar. Men paa de magreste Jorder bruges ikke Brak, da der, efter een Foraarsploining og Furens Vending om Efteraaret, tages enten: 1) Rug, 2) Boghvede, 3) Havre, eller: 1) Boghvede, 2) Rug, 3) Rug, hvorpaa Marken udlægges uden Klover gjerne i 7 å 8 Aar. Aale og Tørring maae sikkert ansees for de bedste Egne i Herredet, men de have ogsaa en kraftig Hjælp af en rigelig Ho- bjergning. Mergling er almindelig, og Brak udbreder sig mere og mere, hvorefter tages de sædvanlige 4Kjærve: 1) gjodet Rug, 2) Byg, 3) og 4) Havre. Jorden udlægges i 4 å 5 Aar med Klover, men Eukelte i Aale Sogn faae tillige lidt Blandingsfro af Rak- græs og Timotheum. Tprsting Herred har, fom tidligere er viist, en Jordbund, der frembydec alle tænkelige Forstjelligheder, ligefra det skarpests Sand til det tungeste Leer. Den sydlige Halvdeel af Herredet er den, hvor Jorderne dyrkes bedst, og hvor man er kommen videst med Ind-