Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
278
for else af Brak og Mergel; derimod horer Brugen af Brak til
Sjeldenhederne i Sognene: Rpe, binding, Bryrup og Sonder-
Dissing, medens dog Mergling er ret godt i Gang i nogle af disse
Sogne, mindst i Ape og Brprup. Da næsten hvert Sogn har
mere eller mindre af skarpsandet Jordbund inden sine Grændser,
træffe vi ogsaa næsten overalt det Sædskifte, som er denne egen,
nemlig: Boghvede, Rug, Rug; hvorimod Sædfolgen paa de bedre,
muldrige Jorder hyppigst er: Brakrug, Byg, Havre, Havre. Hvor
Veak ikke er indfort, tages dog almindeligviis kun 4 Kjærve: Byg,
Rug, Byg, Havre. Disse Jorder udlægges gjerne med lyndtsaaet
Klover i 4 å 5 Aar, men de sandede Jorder kun til naturlig
Græsning.
I det sidste Decennium har Agerdyrkningen i Rpe Sogn taget
et stærkt Opsving, thi her, ligesom i Them Sogn, tvinge Skovenes
og Skov - Ræringsveienes Aftagen Beboerne til at anvende storre
Flid paa deres Jorders Behandling. Enkelte have indfort Brak,
dog Heelbrak forst i de sidste Par Aar: de Fleste ville nemlig nødigt
miste Græsningen i et heelt Aar, og Jordbundens Beskaffenhed
gjor maaffee heller ikke Brakning saa meget nødvendig i denne Egn.
Paa de magreste Sandjorder tages de ovenanførte 3 Kfærve, men
Emborgerne tage ei sjelden 3 Nugkjærve efter Boghvede og kun een
Gjodskuing til forste Nugkjærv; derpaa henligger Marken i flere
Aar til en tarvelig Græsning. Der almindelige Sædskifte paa
"Kpe Byes bedre Jorder er: 1) Grondjordsbyg, 2) Gjoderug, 3) Byg,
4) Havre, men ved Emborg kan kun saaes Byg paa enkelte Pletter,
der holde lidt paa Fugtigheden og have lidt mere Muld end deres
Omgivelser, og paa flige Steder rages da ogsaa Havre istedetsor
anden Nugkjærv. De, som have merglet, udlægge Marken i 4 Aar
med Kloverfro, undertideu blandet med Timothekfro, og frede den
gjerne forste Aar til Slæt, da der i Almindelighed er Mangel paa
Eugho. Bed Proeifegaarden er det eneste Sted, hvor der er brugt
Mellemsæd af Vikker og Kartofler istedetsor anden Bygkjærv.
I S^nder-Vissing Sogn begynder vel Brak at indføres,
men er endnu langtfra bleven almindelig; med Mergling ere derimod
de Fleste komne ret godt i Gang i de sidste 6 til 7 Aar, idet kun
ganske Faa, der aldeles mangle Evne, undlade at mergle. Z de