Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
278 for else af Brak og Mergel; derimod horer Brugen af Brak til Sjeldenhederne i Sognene: Rpe, binding, Bryrup og Sonder- Dissing, medens dog Mergling er ret godt i Gang i nogle af disse Sogne, mindst i Ape og Brprup. Da næsten hvert Sogn har mere eller mindre af skarpsandet Jordbund inden sine Grændser, træffe vi ogsaa næsten overalt det Sædskifte, som er denne egen, nemlig: Boghvede, Rug, Rug; hvorimod Sædfolgen paa de bedre, muldrige Jorder hyppigst er: Brakrug, Byg, Havre, Havre. Hvor Veak ikke er indfort, tages dog almindeligviis kun 4 Kjærve: Byg, Rug, Byg, Havre. Disse Jorder udlægges gjerne med lyndtsaaet Klover i 4 å 5 Aar, men de sandede Jorder kun til naturlig Græsning. I det sidste Decennium har Agerdyrkningen i Rpe Sogn taget et stærkt Opsving, thi her, ligesom i Them Sogn, tvinge Skovenes og Skov - Ræringsveienes Aftagen Beboerne til at anvende storre Flid paa deres Jorders Behandling. Enkelte have indfort Brak, dog Heelbrak forst i de sidste Par Aar: de Fleste ville nemlig nødigt miste Græsningen i et heelt Aar, og Jordbundens Beskaffenhed gjor maaffee heller ikke Brakning saa meget nødvendig i denne Egn. Paa de magreste Sandjorder tages de ovenanførte 3 Kfærve, men Emborgerne tage ei sjelden 3 Nugkjærve efter Boghvede og kun een Gjodskuing til forste Nugkjærv; derpaa henligger Marken i flere Aar til en tarvelig Græsning. Der almindelige Sædskifte paa "Kpe Byes bedre Jorder er: 1) Grondjordsbyg, 2) Gjoderug, 3) Byg, 4) Havre, men ved Emborg kan kun saaes Byg paa enkelte Pletter, der holde lidt paa Fugtigheden og have lidt mere Muld end deres Omgivelser, og paa flige Steder rages da ogsaa Havre istedetsor anden Nugkjærv. De, som have merglet, udlægge Marken i 4 Aar med Kloverfro, undertideu blandet med Timothekfro, og frede den gjerne forste Aar til Slæt, da der i Almindelighed er Mangel paa Eugho. Bed Proeifegaarden er det eneste Sted, hvor der er brugt Mellemsæd af Vikker og Kartofler istedetsor anden Bygkjærv. I S^nder-Vissing Sogn begynder vel Brak at indføres, men er endnu langtfra bleven almindelig; med Mergling ere derimod de Fleste komne ret godt i Gang i de sidste 6 til 7 Aar, idet kun ganske Faa, der aldeles mangle Evne, undlade at mergle. Z de