Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
281 stort, pecuniært Tab. Men han lod sig ikke kue af Ulykken: den ansporede ham snarere til forøget Virksomhed. Med utrættelig Flid og Udholdenhed reiste han atter sin Gaard af Gruset; han formede og brændte selv de fonwbtu Muurstene til Bygningerne, af hvilke nu alle ere færdige, paa Laden nær; hans store Uheld, istedetfor at boie hans Mod og flove hans Arbeidslyst, gav ham netop Leilighed til at gjore sin Tilbøjelighed for Orden og Properhed Fyldest; samt- lige Bygninger opfortes af Grundmuur, Stuehuset med en rummelig Kjoelder underneden og med hoie og lyse Værelser, saa at det nu, med sit rode Tegltag, sine store Vinduesruder og sine smaa Blom- ster-Rabatter uderlfor Facaden, afgiver en ligesaa bequem og hyggelig Bopæl, som det er en Prydelse for den hele Omegn. I Grædstrup og Tprsting Sogne er Heelbrak forst i de settere Aar kommen i Brug, mest paa de i ældre Tider (for c. 20 Aar siden) merglede Jorder, hvor den, formedelst Sædens Ureenhed, især gjordes nodig, men kan nu siges at være ttogenlunde al- mindelig. Ogsaa Mergling er i rask Fremgang og anvendes paany paa de tilforn merglede Jorder. Her bliver da: 1) Rug, 2) Byg, 3) Havre, 4) Havre den mest gængse Sædfolge paa de bedre Jorder, hvorimod de skarpe Jorder, uden Brakning, maae yde de sædvanlige 3 Kjærve eller: 1) Rug, 2) Boghvede, 3) Havre. De bedre Jorder udlægges gjerne i 5 Aar med tyndtsaaet Blandingsfro eller med Klover alene, og blive hyppigt fredede til Slæt i forste Aar, hvis Kloveren groer til; Sandjordernes Magerhed tillader ikke at saae Kloverfro, ligesom de og fordre en længere Hvile. — Paa Hoved- gaarden Mattrups Jorder, der drives uden Hoveri og ere bort- forpagtede tilligemed Mollen, tages efter gjodet og merglet Brak, i den ene Deel: 1) Rübs, 2) Rug, 3) Byg, 4) Havre, og i den attdeu Deel: 1) Rug, 2) Byg, 3) Erter, 4) Havre, og over hele Jorde« saaes i Havrekjærvett rigeligt Blandingsfro af Nod- og Hvidklover samt Raigræs til Udlæg i 4 Aar, een Indtægt til Slæt. Der bruges ikke at ploie 2 Gange til Rug efter Rübs, da Erfaring har viist, at Rugen lykkes liok saa godt efter een Ploming, hvorved man allsaa siipper med det halve Arbeide. — Pareelgaarden i l^yrskiug By drives af den indsigtsfulde Godseier selv, men er elldnu kutt i sin Dannelse, og Sædfolgen desaarsag enbiiu ikke rroie