Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

282 bestemt. Merglkng er allerede i bedste Fremgang, og Kartofler dyrkes i det Store, men for Fremtiden skal Heelbrak indfores og Kartoffelavlen udstrækkes ril en heel Indtægt. Naar Gaarden er kommen i sin rette Drift, o: naar beti har vundet tilstrækkelig Gjod- skckraft, skulle Jorderne ansættes til et 12-aarigt Omlob, under hvilket de skulle gjodskes 2 Gange. Efter Kartoflerne, som lægges i den stærkt gjodede Havrestub, skal kun tages een Halm, Vaarrug eller Havre, inden Marken udlægges med Klover. Ogsaa her er det befundet særdeles tjenligt, at bringe forste Bygkiærv efter Vrakrugen i Jorden med Exstirpator paa Vinterfuren. — De til Stigs-Mølle horende 100 (. ere deeite i 9 indtægter, og give efter gjodct Brak: 1) Rug, 2) Byg, 3) Ertec og Kartofler, 4) Havre, hvorpaa de udlægges med Klover i 4 Aar. Saavel i Ring og Feuling som i Tanning og Træden Sogne ere Mergling og Brakning almindelig i Brug, saa at det kun er Faa, dec saae Groujordsbyg. I de bedre Egne af disse Sogne er Marken meget hyppigt deelt i 7 Indtægter, hvori der da ester Brak kun tages 3 Halme: 1) Nug, 2) Byg, 3) Havre; men i det sidstnævnte Pastorat tage dog Nogle endnu en Havrekjærv, ligesom og her findes Eukelte, som tage: 1) Brakrug, 2) Erler, Kartofler og Boghvede, 3) Byg, 4) Havre. Hvor Marken kun er deelt i 7 Indtægter, udlægges den til Græs i 3 Aar, ellers i 4 eller 5, almindeligviis med tyttdtsaaet Kloverfco, kun sjelden blandet med lidt Timotheifro. Een Indtægt flaues gjerne i forste Aac, hvis det lader sig gjore. — Paa de skarpe Saudlodder bruges den almindelige Soedfolge, og de udlægges i flere Aar uden Klover. — Gaardmanb titels tltelfen i Feuling tager efter merglet og gjodct Brak. 1) Rug, 2) Byg, 3) Erter, Bitter, Kartofler (hvoraf kun Ecterne faae lidt Gjodske), 4) Havre, eller og 1) Rug, 2) Erter, æif’hr, Kartofler, 3) gjodet Byg, 4) Havre, og udlægger i begge Tilfælde Marken i.3 Aar med Klover. Da omtrent Halvdelen af tinn Herred, navnlig den nordlige og vestlige Deel, er sandet, træffe vi ogsaa her den almindelige Sæd- folge, som bruges paa sandede Jorder, men den sydlige og ostlige Deel nærme sig til de bedste Egne i Amtet. Medens derfor ogsaa Agerbruget i det nordlige Pastorat staaer paa et temmelig lavt Ud-