Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
285 den derudenfor liggende Række af større Grundlodder benyttes deels til Dyrkning af Staldfodringssæd, deels til Kartoffelavl m. m., hvilket horer andetsteds hen at omtale, er det kun Marklodderne, hvorpaa der drives et egentligt Avlsbrug, som her kommer i Be- tragtning. De fleste Eiere drive deres Marklodder selv, men nogle as disse ere bortleiede. At Marken kun for en ringe Deel er bleven merglet, har en dobbelt Grund: deels nemlig har Byen ingen fælles Mergelgrav, saa at Enhver maa see til, at finde Mergel paa egen Lod, hvorfor Enkelte have kjobt den fra Bygholms Grund; og deels har Gjodske hidtil været saa let at erholde, saalænge Sles- vigske Euirasserer laae i Qvarteer i Byen. Men ved dette Regi- ments Oplosning er et Qvantum af c. 2000 Læs Gjodske aarligt gaaet tabt for Byens og Omegnens Beboere, til hvilke Gjodsken siden Byjordernes Udskiftning, solgtes for 20 å 24 Sk. pr. Læs, men forhen endog billigere*). Hidindtil har det da været Horsens Borgere let at holde deres Marker, der for største Delen desuden af Naturen have en god Jordblanding, i en ypperlig Gjodskekraft, og Folgen deraf er bleven, at man næsten kan sige: saa mange Sind — saamange Driflsmaader; for Fremtiden derimod komme de vel til at lempe sig efter Omstændighederne. Neenbrak bruges sjeldcn, men hyppigst gjodet Brak; dog gives der Nogle, som endnu saae Byg i Gronjord, og derefter tage Rug, Byg og Havre, og udlægge Jorden med Kloverfro i 3 å 4 Aar. Det almindeligste Sædskifte bliver da: 1) Gronjords - Vikkehavre, som flaues meget tidligt, hvorpaa Jorden omploies til Vintersæd:. 2) Rug, 3) Byg, 4) Havre og Udlæg i 3 å 4 Aar med Kloverfro. Men Flere have tilforn brugt Heelbrak og derefter taget: 1) Raps, 2) Hvede, 3) Byg, 4) Byg, 5) Havre, hvorpaa de have udlagt Marken med Kloverfro kun i .3 Aar; dog, Napsdyrkningen bliver nu meer og *) Den ringe Uleilighed og Bekostning, hvormed de nærmest omboende Bonder have kunnet forskaffe sig Gjodske i Horsens, fkal ogsaa hos disse have fremkaldt Ligegyldighed for at mergle deres Iordcr. I saa Fald vil Mergels Anvendelse gjore en fortrinlig Virkning, da Jorderne maae antages at være meget muldrige. At alle Leverancerne af Fou- ragc ere ophørte med Regimentets Forlæggelse, er et væsentligere Tab for Omegnen, end de 2000 Læs Gjodske.