Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
nicer aflagt, idet de, som nu eengang have renset deres Jord ved
Heelbrak, lægge Kartofler i Gronjord, og tage derpaa: Hvede, een
eller to Bygkjærve, alt som Jordens Kraft er mindre eller storre,
og tklsidst endnu en Havrekjærv. Bælgsæd (Erter, Bikker) dyrkes
kun i det Smaa, uden forsaavidt, at Bikkehavre saaes meget al-
mindeligt til Staldfoder paa de saakaldte Grundlooder.
Voer Herred, denne gode, frugtbare Egn, staaer nu tilbage
at omtale tilsidst. Vi vide af det Foregaaende, at ftorste Delen af
dets Overflade er af muldleret eller leermuldet Beskaffenhed med
underliggende Leer, og at egentlige Sandjorder kun vise sig i nogen
Udstrækning ved den vestlige og nordlige Grændse. Hermed er da
ogsaa givet, hvilke Sædfolger vi fornemmeligt have at vente, og vi
have da kun at vise, hvorledes de modificeres efter den meer eller
mindre fuldkomne Behandling, Jorderne faae. Naar man undtager
de 2 diametralt modsatte Hjerner, det nordvestlige og sydostlige, kan
Brak siges at være i Brug saagodtsom overalt, uden netop paa de
skarpere Jorder, og ganske det samme gjælder om Mergling. Om
da end ikke dette Herred, ligesaalidt som noget af de ovrige, ud-
mærker sig i det Hele ved at have optaget et fortrinligere Sæd-
skifte, end de almindelige, saa kar, man dog ikke negte, nt Ager-
bruget, naar Forholdene betragtes i det Storre, staaer paa det hoieste
Udviklingstrin her, fremfor Amtets ovrige Herreder. Hertil har
sikkert det store Antal deels af Herregaarde, deels af Avlsgaarde,
som besiddes og drives af kyndige og dannede Mænd, ikke bidraget
lidet. Maaskee det næsten er til Overflodighed at bemærke, hvad en
opmærksom Læser af det Foregaaende allerede vil kunne gsætte, at
det hyppigste Sædskifte i dette Herred er: Vrakrug, Byg, og 2 Havre-
kjcerve, og at Jorderne, forsaavidt de ikke ere skarpsandede, næsten
overalt udlægges med Klover- eller Vlandlugsfro i 4 å 5 Aar.
Paa Sandjorderne tages derimod almiudeligvits: Boghvede og
2 Rugkjærve, hvorpaa Marken udlægges i flere Aar til naturlig
Græsning. Vi skulle nu, efter Sædvane, gaae fra Sogtt til Sogn,
for, ved at gjore nærmere Bekjendtskab med Forholdene, deels at
sinde Bekræftelser paa, hvad vi ovenfor have udhævet som Hoved-
regel, og deels at underrettes om Undtagelserne.