Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

286 nicer aflagt, idet de, som nu eengang have renset deres Jord ved Heelbrak, lægge Kartofler i Gronjord, og tage derpaa: Hvede, een eller to Bygkjærve, alt som Jordens Kraft er mindre eller storre, og tklsidst endnu en Havrekjærv. Bælgsæd (Erter, Bikker) dyrkes kun i det Smaa, uden forsaavidt, at Bikkehavre saaes meget al- mindeligt til Staldfoder paa de saakaldte Grundlooder. Voer Herred, denne gode, frugtbare Egn, staaer nu tilbage at omtale tilsidst. Vi vide af det Foregaaende, at ftorste Delen af dets Overflade er af muldleret eller leermuldet Beskaffenhed med underliggende Leer, og at egentlige Sandjorder kun vise sig i nogen Udstrækning ved den vestlige og nordlige Grændse. Hermed er da ogsaa givet, hvilke Sædfolger vi fornemmeligt have at vente, og vi have da kun at vise, hvorledes de modificeres efter den meer eller mindre fuldkomne Behandling, Jorderne faae. Naar man undtager de 2 diametralt modsatte Hjerner, det nordvestlige og sydostlige, kan Brak siges at være i Brug saagodtsom overalt, uden netop paa de skarpere Jorder, og ganske det samme gjælder om Mergling. Om da end ikke dette Herred, ligesaalidt som noget af de ovrige, ud- mærker sig i det Hele ved at have optaget et fortrinligere Sæd- skifte, end de almindelige, saa kar, man dog ikke negte, nt Ager- bruget, naar Forholdene betragtes i det Storre, staaer paa det hoieste Udviklingstrin her, fremfor Amtets ovrige Herreder. Hertil har sikkert det store Antal deels af Herregaarde, deels af Avlsgaarde, som besiddes og drives af kyndige og dannede Mænd, ikke bidraget lidet. Maaskee det næsten er til Overflodighed at bemærke, hvad en opmærksom Læser af det Foregaaende allerede vil kunne gsætte, at det hyppigste Sædskifte i dette Herred er: Vrakrug, Byg, og 2 Havre- kjcerve, og at Jorderne, forsaavidt de ikke ere skarpsandede, næsten overalt udlægges med Klover- eller Vlandlugsfro i 4 å 5 Aar. Paa Sandjorderne tages derimod almiudeligvits: Boghvede og 2 Rugkjærve, hvorpaa Marken udlægges i flere Aar til naturlig Græsning. Vi skulle nu, efter Sædvane, gaae fra Sogtt til Sogn, for, ved at gjore nærmere Bekjendtskab med Forholdene, deels at sinde Bekræftelser paa, hvad vi ovenfor have udhævet som Hoved- regel, og deels at underrettes om Undtagelserne.