Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

296 Kjærve efter Brak, men paa Byerne Taanings og Horndrups Jndmark tages: 1) Boghvede, 2) Rug, 3) Byg, 4) Havre, medens der paa Sandlodderne tages: Boghvede og 2 Rugkjærve, og af Somme endnu en Havrekjærv. De bedre Jorder, især naar de ere merglede, udlægges til Græs i 4 a 5 Aar med Klover og Rajgræs. — Bed Hovedgaarden Tammeftrup, hvis Jorder alle ere over- merglede, har Driftsmaaden i de senere Aar ikke været ordentlig eller bestemt efter fornuftige Principer. — Ved Havreballegaard, lom eies og drives af Herr Proprierair Møller, tages efter merglet og gjotet Brak. 1) Nug, 2) Byg, 3) og 4) Havre, hvorpaa Marken udlægges i 5 Aar med tyktsaaet Klover- og Nakgrcesfro. Med dette Pastorat have vi endt vor Rundvandring gjennem Amtet, og derved gjort os bekfendt med de Sædskifter der alminde- ligviis bruges i hver Egn. Skjondt vi have forsogt at give et Overblik af Forholdene for hvert Herred, har det dog været nod- verldigt, for Fuldstændighedens Skyld, at gaae mere i Detail, da man let vil have bemærket, at næsten hvert Sogn, ja undertiden en enkelt By frembyder særegne Afvigelser fra de almkitdelige DriftS- maader, som vel ikke ere meget betyderlde, men dog ikke ret vel kunde focbigaaes; kun ved at flaae forskjellige nærbeflægtede Driftsmaader i Hartkorn, om Forfatteren saaledes tor udtrykke sig, var det blevet ham muligt at fatte sig kortere over denne Gjenstand; men derved vilde Fremstillingen ogsaa have tabt i Roiagtighed, hvad den havde vundet i Korthed, og han foretrak derfor at udvikle Avlsbrugets Tilstand saa detailleret, som hans Kjendskab til Tingen gjorde det muligt. Man vil nu tillige af det ovenfor Anførte kunne danne sig en tydelig Forestilling om Merglings og Braknings Udbredelse i Amtet, men alle Legn hentyde paa, at ethvert Billede, man vil udkaste sig af Agerbrugets Tilstand i Almindelighed, kun i et kort Tidsrum vil passe til Virkeligheden. At domme efter de Fremskridt, som Agerdyrkningen har gjort i detteAmt i den sidste halve Snees Aar, og efter den Gjæring, hvori Meningertte for Tiden befinde sig, saa ville faa Aar være tilstrækkelige til nt medfore endnu stores Forandringer. Det er en bekjendt Erfaring, saa bekjendt, at den endog er gaaet over i Folkemunde — at det er kun det forste Skridt, der koster Overvindelse. Denne Sandhed finder Bekræftelse