Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

297 saavel i det enkelte Individs, som i Mængdens Handlemaade. Har- den tankende og iagttagende Bottde forst faa vidt b>kæmpet sin medfodte Ulyst til at gjore Forandring i nedarvede Skikke, at han har gjort eet Fremskridt til det bedre, saa folge de andre lettere efter, ofte endog ligesom af sig selv; og har blot Een af Mængden fattet Mod til at trodse Sædvane og indgroede Fordomme ved at indfore en Forbedring, om hvis Gavnlighed han er overbeviist, saa vil Niesten nok folge efter, om ikke for, saa dog, naar de gavnlige Folger af den gjennemforte Forbedring blive synlige. Vi have derfor det bedste Haab, at Skanderborg Amt, der iovrkgt, naar alle Natur- forhold tages med i Betragtning, ikke ftaaer synderligt tilbage for de bedre Amter i Jylland, med Hensyn til Agerdyrkningens Udviklings- trin, — om fa a Aar vil være kommet et mægtigt Skridt fremad; men alligevel ville vi ikke negte, at her, som overalt andetsteds, endnu er saare Meget tilbage at udrette, inden Agerbruget vil kunne siges at svare til den Fuldkommenhedsgrad, som Climat, Jordbund og fremmede Landes Exempel gjore det muligt at naae. — Vi have i delte Afsnit laget Ordet Avlsbrug eller Agerbrug i en meget ind- skrænket Betydning, idet vi blot have underlagt det Begrebet af de Ksærve, som i en vis Orden og i en bestemt periodisk Afvexling tages af Jorden; kun nødtvungent have vi medtaget Merglingen og Brakbehandlingeu. Men et Avlsbrug i Ordets videre Forstand begrundes ikke ved Sædskiftet alene, om man end maa indromme dette den forste Plads som bestemmende Moment, thi ogsaa Mark- freds Overholdelse, Brugen af Diger og Hegn, Ageedyrknings-Ned- skabernes Natur, Jordens Behandling til Seed, Udsædens Beskaf- fenhcd, Afgrødernes Rensning og ovrige Behandling m. m. ere ikke uvæsentlige Momenter til Avlsbrugets rette Bedømmelse. Nogle af disse Gjcnstande have vi allerede behandlet i det Foregaaende, saasom: Diger og Hegn, samt Alt, hvad der angaaer Jordernes Forberedelse til Sæd; det Folgende stal vise, hvorvidt enhver af de ovrige Gjen- stande er fremmet i Skanderborg Amts forskjellige Egne, og man vil da finde, at medens enkelte af dem staae i ett beklagelig Grad tilbage for, hvad man maatte onste og vente, ere dog andre i ret livlig Fremadskriden til det Bedre; men ittden Forfatteren flutter dette Afsnit, kan han dog ikke undlade at gjore opmærksom paa der,