298
fom kan siges til Nos for Jordbrugerne i dette Amt, og som alle-
rede lader sig udlede af det ovenfor Udviklede. Næsten i hele Amtet
har hver Mand sin Mark ordentlig inddeelt, saavidt muligt, i no-
genlunde ligestore Stykker eller saakaldte Indtægter; disse komme
efter en bestemt Orden under Ploven, saaledes at de alle maae yde
ligemange Aigroder, og henligge ligelcettge til Hvile; Jorderne hvile
i Almindelighed ligesaa mange Aar, som de have givet Sæd, men
de magre Sandjorder henligge gserne i længere Tid; — kun hvor
betydelige Forskelligheder i Jordbundens Beskaffenhed gjore en Ad-
skillelse nødvendig, sinde vi Marken deelt i 2 Hovedafdelinger, der
da hver for sig kgjen er deelt i Indtægter, og Forholdet bliver da
i det Væsentlige det samme, som nyligt er anført, kun at Drifts-
maaden er foeskjellkg for hver Hovedafdeling; — Enhver har efter
sit Skjon en bestemt Driftsplan, afpasset efter Jordernes Natur,
saaledes at de forskjellkge Afgrøder følge efter hverandre i en vis
Orden, fra hvilken man ikke gierne, — man kunde fristes til at
sige: kun altfor nodigt — gjor nogen Afvigelse eller Undtagelse.
Men i de yderste vestlige Sogne, hvor Arealet gjerne er betydeligt
til hver Gaard, træffer man mange Exempler paa, at der hvert
Aar tages et Stykke Jord af ubestemt Storrelse under Dyrkning,
at dette udpines saalænge, som det kun formaaer at yde en ussel,
kjærnesvagAfgrode, og at det derpaa udlægges i en aldeles afkræftet
Tilstand, for maaskee aldrig mere at komme under Ploven i deu
nuværende Generations Levetid, men denne Behandling bydes dog
kun de raae Hedejorder, med hvis Opdyrkning vi i det päasolgende
Afsnit skulle beskjæftige os.
Ellevte Afsnit.
Raae Jorders Opdyrkning.
O3
Skanderborg Amt forekomme ikke andre raae Jorder af nogen
Betydenhed, end lyngbegroede Heder, thi de side Kjærpletter, som