Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
 299 fandtes hist og her, ere for en stor Deel enten opdyrkede eller ved Udgrøftning forvandlede til Eng, og Moserne benytter man til Torveskær, hvilket man naturlkgviis ikke vel kan undvære. Men desto rigere er Amtet forsynet med Lyngheder, skjondt betydelige Strækninger deraf ere opdyrkede i de 2 sidste Decennier. Kunde wan til nogen rimelig Grad af Noiagtighed beregne, hvor mange 2dr. Land, der ved at tages under stadig Dyrkning ere vundne for Staten i de sidste 20 Aar, saa skulde man forbauses over Tallets Størrelse, og var man istand til at fremstille Forholdene med Be- stemthed for ethvert af de sidste Decennier for sig, saa vilde man erfare, hvor stærkt Overvægten vilde være paa det sidstes Side. Men flige Beregninger lade sig ikke anstille: vi maae da noies med at bemærke, at vidtløftige Strækninger, som for laae hen i Lyng til liden eller ingen Nytte, ere tagne under Ploven, og give nu, i Forhold til Jordbundens Frugtbarhed og dens Behandling, meer eller mindre frodige Afgrøder til Underholdning for den stærkt for- øgede Folkemængde; og, at Opdyrkningen fortsattes endnu ester Enhvers Arbeidslyst og pecunicere Kræfter, derom bærer ethvert Sogn Vidne, hvor Lynghederne ikke allerede ere total forsvundne. Sporger man nu om, hvad der nærmest har foranlediget en Virksomhed, som har udviklet sig i denne gavnlige Retning, saa henvise vi til 2 Hovedaarsager: Jordeiendommenes Udstykning og især Erkendelsen af Mergelens Nytte. Ved Anvendelse af Mergel ere Jordbrugerne satte istand til at optage raae Jorder til Dyrkning, som de uden den skulde have ladet ligge; thi det er bekjendt, at der paa mange Steder gives Hedejorder af en saadan naturlig Muldrkghed, at de alene ved at mergles kunne yde et Par Afgrøder, uden i mindste Maade at lide derved, og at man saaledes kan vinde tilstrækkelig Gjodskekraft til at holde dem fremdeles under Ploven med samme Sædskifte, som de gamle, hidtil dyrkede Jorder; og det er ligesaa bekjendt, at der gives endnu større Hedestrækninger med en saa mager ^oibbunb, at man, uden at kjende Mergelens Virkninger, aldrig havde turdet tænke paa at opdyrke dem. Og ved Udparcelleringen ere Jordstykker, som enten formedelst Afstanden eller den ubeqvemme Beliggenhed eller Mangel paa Driftskapital hos Grundeieren eller af mange andre Aarsager ikke kunde tages under Ploven, — bievne