Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
300
opdyrkede og bebyggede, ikke blot til Folkemængdens, men ogsaa til
Folkevelstandens Forogelse. Men endnu cre betydelige Hedestrækninger
tilbage, og det af alle tænkelige Bonitetsforhold, lige fra den gode,
muldrige, leerblandede Madjord indtil det magre, skarpe Sand, der
kun ved Mergling kan afgive en Jordbund, som det tenner sig at
dyrke, og Synet af disse vidtløftige Heder paatroenger Iagttageren,
vi ville ikke blot sige Haabet eller Dnsket, men snarere Overbeviis-
ningen om, at de Tid efter anden ved Flid og Anstrengelse ville
blive forvandlede til dyrkede Agre, hvis Afgrøder ville gjengjcelde den
paa dem anvendte Umage og Bekostning og bidrage til talrige
Familiers Ernæring. — Vi ville nu fremstille baade hvorledes Hede-
jorderne ere fordeelte over det os vedkommende Amt, og de Frem-
gangsmaader, man anvender, for at gjore'dem slikkede til at frem-
bære Sæd; naturligviis ville vi ved denne Fremstilling ikke forglemme
Dem, som især have gjort sig fortjente ved sjelden Virksomhed i denne
Retning, ei heller Dem, som have opdyrket airdre raae Jorder,
f. Ex. Moser, Kjær eller deslige.
Betragte vi Forholdene forst i Almindelighed, saa viser det sig,
hvad vi vel ogsaa a priori kunde slutte os til, at der i den ostlige
Deel af Amtet forholdsvns er det mindste Areal af uopdyrket Hede-
jord tilbage. Voer Heri ed staaer i denne Henseende overst, thi
naar man undtager Bakkeskrænter og audre særegne Lokaliteter, hvor
Jordens Bearbejdning er umulig, ere der kun nogle smaa Lyng-
partier i det Indre og nogle større Strækninger i de vestligste Sogne:
Mscbirk, Ading og Voerladegaard tilbage i uopdyrket Tilstand.
Pastoraterne: Lnndum og Hansted, <væhr og Niebel, Sang-
sted og Søvind, Ousted og Tanning ere saaledes saagodtsom
aldeles frie for Lynghede; ja, det er endog meget længe siden, at
der i de fleste af disse Egne har existeret, hvad man egentligt kalder
Hede, der characteriseres ved en nogenlunde sammenhængende Vege-
tation af Lyng, og det tuede og lyngsprungne Terrain, der eildnu
var tilbage hist og her, som Rester af fordums Heder, er næsten
overalt for meer end en halv Snees Aar siden ryddet og opdyrket.
I Vet>flet Sogn er der kun en lille Hedestrækning tilbage paa
Vedslet Byes Mark, i Hplb'e Sogn ubetydeligt paa Iordberg-
gaards Mark i Sognets nordvestlige Hjørne, og i Pastoratet liUb