Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
300 opdyrkede og bebyggede, ikke blot til Folkemængdens, men ogsaa til Folkevelstandens Forogelse. Men endnu cre betydelige Hedestrækninger tilbage, og det af alle tænkelige Bonitetsforhold, lige fra den gode, muldrige, leerblandede Madjord indtil det magre, skarpe Sand, der kun ved Mergling kan afgive en Jordbund, som det tenner sig at dyrke, og Synet af disse vidtløftige Heder paatroenger Iagttageren, vi ville ikke blot sige Haabet eller Dnsket, men snarere Overbeviis- ningen om, at de Tid efter anden ved Flid og Anstrengelse ville blive forvandlede til dyrkede Agre, hvis Afgrøder ville gjengjcelde den paa dem anvendte Umage og Bekostning og bidrage til talrige Familiers Ernæring. — Vi ville nu fremstille baade hvorledes Hede- jorderne ere fordeelte over det os vedkommende Amt, og de Frem- gangsmaader, man anvender, for at gjore'dem slikkede til at frem- bære Sæd; naturligviis ville vi ved denne Fremstilling ikke forglemme Dem, som især have gjort sig fortjente ved sjelden Virksomhed i denne Retning, ei heller Dem, som have opdyrket airdre raae Jorder, f. Ex. Moser, Kjær eller deslige. Betragte vi Forholdene forst i Almindelighed, saa viser det sig, hvad vi vel ogsaa a priori kunde slutte os til, at der i den ostlige Deel af Amtet forholdsvns er det mindste Areal af uopdyrket Hede- jord tilbage. Voer Heri ed staaer i denne Henseende overst, thi naar man undtager Bakkeskrænter og audre særegne Lokaliteter, hvor Jordens Bearbejdning er umulig, ere der kun nogle smaa Lyng- partier i det Indre og nogle større Strækninger i de vestligste Sogne: Mscbirk, Ading og Voerladegaard tilbage i uopdyrket Tilstand. Pastoraterne: Lnndum og Hansted, <væhr og Niebel, Sang- sted og Søvind, Ousted og Tanning ere saaledes saagodtsom aldeles frie for Lynghede; ja, det er endog meget længe siden, at der i de fleste af disse Egne har existeret, hvad man egentligt kalder Hede, der characteriseres ved en nogenlunde sammenhængende Vege- tation af Lyng, og det tuede og lyngsprungne Terrain, der eildnu var tilbage hist og her, som Rester af fordums Heder, er næsten overalt for meer end en halv Snees Aar siden ryddet og opdyrket. I Vet>flet Sogn er der kun en lille Hedestrækning tilbage paa Vedslet Byes Mark, i Hplb'e Sogn ubetydeligt paa Iordberg- gaards Mark i Sognets nordvestlige Hjørne, og i Pastoratet liUb