Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

301 Ump, Mrriylev og Dslftrup finder man ingen sammenhængende Hede, undtagen paa et Stykke af Tvingstrup Byes Mark og Dsten for Tepstrup So paa en Mark, som tilhorer en Mand i <Dvevby. Men han opdyrker jævnligt en Deel af sin Hede, da dens Jordbund er ret god, og det vil da neppe vare længe, inden egsaa denne lyngplet er aldeles forsvunden. Han bruger at afbrænde dyngen paa Roden; derpaa ploier han, og for at baade Asken og de halvforbrcettdte eller forkullede Plantedele kunne faae Tid til at blande sig med Jordskorpen, lader han Jorden henligge i denne Tilstand i ^lar. Efter denne Tids Forlob kan man vel antage, at ogsaa Lyngrodderne oz de ovrige uforbrcrndte Levninger af Lyngen, der i det Hele taget ere meget sene til at forraadne, ere oploste og ovcrgaaede til Muld, og, for nu ret at fordele denne imellem de uorganiske Jordpartikler, og tillige rense og skorne Jorden til Sæd, bruger han eet Aars Brak, i hvilken der mergles og gjodes: derpaa tager han 1) Raps, 2) Rug eller Hvede, 3) Byg, 4) Havre, og udlægger Zorden med Klover. — Men i 'voerladegcrard, i Pdmg og især i Mstbirk Sogn ligger endnu et stort Areal i Lyng, og der tages ikke synderligt deraf under Ploven, fordi, som der siges, Bondcrne have Jord nok iforveien i Forhold til Hartkornet, eller vel ictreie, i Forhold til hvad de kunne overkomme at dyrke. Dog ghrlder det her Anforte i en ringere Grad om Voerladegaard ^-egn, thi her tages dog endeel Hedejorder under Dyrkning af Parcellister. Men Eieren af Rloster-Mølle har i denne Henseende udviist den ftorste Virksomhed, idet han har opbrudt over 30 Tdr. i. Hede og Skovjord, Alt af samme ringe Bonitet, som den ovrige Deel af hans Mark. Efter Mergling har han paa de nyopbrudte morder indfort det samme Sædskifte, som bruges paa de gamle Jorder. Äelmslev Herred er man langtfra ikke kommen faa vidt røeb de raae Jorders Opdyrkning, thi, foruden endeel mindre Lyng- pletter hist og her, henligge endnu ei ubetydelige Strækninger i Lyng 1 ben "ordlige og især i den vestlige Deel. Medens saaledes Lyngen næsten er forsvunden i Lognene Skanderup, Blegind og Hsr- "mg, og kun ubetydelige Lyngpletter ere tilbage i Sognene: Stil- ling og Ditved, forekommer endnu en Strækning paa Virring