Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
305 5 Skpr. Htk. gl. M., 12 Tdr. - Skpr. 1 Fdk. ny M., har et Tilliggende af 180 Tdr. Agerland, men kun en ubetydelig Hsavl af 6 ü 8 Læs, hvorfor han ogsaa har tilkjobt sig Engsteder paa Foerlev og Venge Mark, der yde ham omtrent 18 Læs Ho. For nogle og tyve Aar siden var over Halvparten af Gaardens Agerland lyngbegroet Hede, men nu er det Hele taget under Dyrk- ning paa 3 Tdr. Land nær, og deraf har Peder Olsen opbrækket 60 Tdr. Land eller de 2 Trediedele, ved den sædvanlige Fremgangs- maade. Allerede for 16 Aar siden begyndte han at mergle, thi Leermergel forekommer i rigelig Mængde paa Gaardens Grund, med 1—2?2 Alens Romningsjord. Men Manden sparede heller ikke paa den: han aabnede efterhaanden 3 store Mergelgrave og opkjorte aarligt 800 til 1200 Lers. Saavel paa de gamle, som paa de nyopdyrkede Jorder tager han efter Heelbrak folgende Kjærve: 1) gjodet Rug, 2) Byg, men Boghvede i en Deel af Indtægten, 3) Havre, 4) Havre, hvorpaa Marken udlægges t 6 å 7 Aar med Blandingsfro til Græsning; dog kommer | Indtægt i forste Aar til Slæt. — Ved Hovedgaarden Sophiendal var for c. 8 Aar siden en stor Deel af Jorderne bevoxet med Ellekcat og saa blodt et Morads, at der næsten var ufremkommeligt med Heste, da de sank i lige til Bugen; men denne Strækning er' efter moi- sommelige Rydninger og en kostbar Udgrøftning tagen under Ploven, og i det Foregaaende vil man allerede have gjort sig bekjendt med dens Dyrkningsmaade. Alligevel ere disse Jorder i vaade Aaringer endnu meget vanskelige at bearbeide og give kun saare maadelige Afgrøder, thi Vandgrofterne synes, efter Terrainets ringe Fald at domme, at være trukne i en mindre hensigtssvarende Retning. I tlim Herred er saagodtsom Alt under Ploven, hvad der er tjenligt til Opdyrkning: I Tamdrup Sogn er i det Hoieste kun en ubetydelig lyngsprungen Plet Jord eller det steile Affald af en Bakke tilbage, thi den sidste egentlige Lynghede, der fandtes paa Molgjer Byes Mark, er opdyrket i den nyere Tid, tildeels ved Mergling, og bragt i Forbindelse med de gamle Agerjorder. I Pastoratet tinn og Underup er der i de senere Aar opdyrket saa megen raa Hedejord, at Intet af nogen Betydenhed er tilbage, uden en Strækning paa Gaarden Bolunds Mark i Pastoratets syd- 20