Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
305
5 Skpr. Htk. gl. M., 12 Tdr. - Skpr. 1 Fdk. ny M., har et
Tilliggende af 180 Tdr. Agerland, men kun en ubetydelig Hsavl
af 6 ü 8 Læs, hvorfor han ogsaa har tilkjobt sig Engsteder paa
Foerlev og Venge Mark, der yde ham omtrent 18 Læs Ho.
For nogle og tyve Aar siden var over Halvparten af Gaardens
Agerland lyngbegroet Hede, men nu er det Hele taget under Dyrk-
ning paa 3 Tdr. Land nær, og deraf har Peder Olsen opbrækket
60 Tdr. Land eller de 2 Trediedele, ved den sædvanlige Fremgangs-
maade. Allerede for 16 Aar siden begyndte han at mergle, thi
Leermergel forekommer i rigelig Mængde paa Gaardens Grund,
med 1—2?2 Alens Romningsjord. Men Manden sparede heller ikke
paa den: han aabnede efterhaanden 3 store Mergelgrave og opkjorte
aarligt 800 til 1200 Lers. Saavel paa de gamle, som paa de
nyopdyrkede Jorder tager han efter Heelbrak folgende Kjærve:
1) gjodet Rug, 2) Byg, men Boghvede i en Deel af Indtægten,
3) Havre, 4) Havre, hvorpaa Marken udlægges t 6 å 7 Aar med
Blandingsfro til Græsning; dog kommer | Indtægt i forste Aar
til Slæt. — Ved Hovedgaarden Sophiendal var for c. 8 Aar
siden en stor Deel af Jorderne bevoxet med Ellekcat og saa blodt
et Morads, at der næsten var ufremkommeligt med Heste, da
de sank i lige til Bugen; men denne Strækning er' efter moi-
sommelige Rydninger og en kostbar Udgrøftning tagen under Ploven,
og i det Foregaaende vil man allerede have gjort sig bekjendt med
dens Dyrkningsmaade. Alligevel ere disse Jorder i vaade Aaringer
endnu meget vanskelige at bearbeide og give kun saare maadelige
Afgrøder, thi Vandgrofterne synes, efter Terrainets ringe Fald at
domme, at være trukne i en mindre hensigtssvarende Retning.
I tlim Herred er saagodtsom Alt under Ploven, hvad der
er tjenligt til Opdyrkning: I Tamdrup Sogn er i det Hoieste
kun en ubetydelig lyngsprungen Plet Jord eller det steile Affald af
en Bakke tilbage, thi den sidste egentlige Lynghede, der fandtes paa
Molgjer Byes Mark, er opdyrket i den nyere Tid, tildeels ved
Mergling, og bragt i Forbindelse med de gamle Agerjorder. I
Pastoratet tinn og Underup er der i de senere Aar opdyrket saa
megen raa Hedejord, at Intet af nogen Betydenhed er tilbage, uden
en Strækning paa Gaarden Bolunds Mark i Pastoratets syd-
20