Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
306 vestlige Hjerne. — Hvirring og Hornborg Pastorat frembyder derimod, foruden saadanne Lyngpletter, som ere for Intet at regne, en sammenhængende Strækning af raae og side Jorder paa den sydligste Deel af Havrum Byes Mark og en større Lynghede, der optager næsten hele den nordlige Halvdeel af Hvirring Sogn. Men denne Hedes Opdyrkning skeer kun enkeltvi'is og ganske i det Smaa, thi dens magre, sandede Beffaffmhed tillader ikke Anvendelsen af nogen Umage eller Bekostning, med mindre Mergel findes saa meget i Nærheden, at man med den kan forbedre Jordbunden. Gjern Herred indeholder ikke et eneste Sogn, hvor der jo gives Lyngheder af større eller mindre Udstrækning, men at opgive med Bestemthed, i hvilket Sogn forholdsviis det største lyngbegroede Areal findes, er Forfatteren en Umulighed, ligesom det og kun er- as fa a re ringe Vigtighed; Linaa Sogn turde dog nok være det, hvor Lyngen er mest fremherskende, ikke blot absolut taget, thi den Sag er sikker nok, men ogsaa i relativ Henseende; men vi finde ogsaa uden Vanskelighed en Forklaring af denne Omstændighed baabe i Jordbundens magre, skarpsandede Veflaffenhed og i Mergelens sjeldne Forekomst. Medens Lynghederne i Herredets vestlige Side saagodtsom overalt have et meer eller mindre sandet Jordsmon, frembyde de i den ostlige Side ikke sjelden den fortræffeligste Jord- bund, man kan ønske sig, idet den er stikket til alle Slags Sæd; men her kommer en ofte betydelig Mængde Stene til Uleilighed, ved om end ikke at umuliggiore, saa dog meget at besvære og for- dyre Opdyrkningen. Alligevel skrider denne Aar for Aar fremad, vel ikke alle Steder efter lige fornuftige Prknciper, men dog for det Meste i den Hensigt, at have en varig Nytte af den opdyrkede Jord ved at forene den med de gamle Agerjorder under eet og samme Sædskifte. Den Fremgangsmaade, som hyppigst folges, ttaar en Hede tages under Dyrkning, er at afbrænde Lyngen paa Noden, men skjondt denne Methode hurtigst forer til Maalet o: til Jordens snarest mulige Afbenyttelse til Seed, fortjener den dog ikke ubetinget Nos. Veler det sandt, at Jorden skornes ved Afbrændingen, at den derved frembragte Aske og de forkullede Plantedele bidrage til at gjode Jorden, og at denne allerede det folgende Aar, ja, naar Afbrændingen er udfort tidligt om Foraaret endog det samme Aar