Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306
vestlige Hjerne. — Hvirring og Hornborg Pastorat frembyder
derimod, foruden saadanne Lyngpletter, som ere for Intet at regne,
en sammenhængende Strækning af raae og side Jorder paa den
sydligste Deel af Havrum Byes Mark og en større Lynghede,
der optager næsten hele den nordlige Halvdeel af Hvirring Sogn.
Men denne Hedes Opdyrkning skeer kun enkeltvi'is og ganske i det
Smaa, thi dens magre, sandede Beffaffmhed tillader ikke Anvendelsen
af nogen Umage eller Bekostning, med mindre Mergel findes saa
meget i Nærheden, at man med den kan forbedre Jordbunden.
Gjern Herred indeholder ikke et eneste Sogn, hvor der jo gives
Lyngheder af større eller mindre Udstrækning, men at opgive med
Bestemthed, i hvilket Sogn forholdsviis det største lyngbegroede
Areal findes, er Forfatteren en Umulighed, ligesom det og kun er-
as fa a re ringe Vigtighed; Linaa Sogn turde dog nok være det,
hvor Lyngen er mest fremherskende, ikke blot absolut taget, thi den
Sag er sikker nok, men ogsaa i relativ Henseende; men vi finde
ogsaa uden Vanskelighed en Forklaring af denne Omstændighed baabe
i Jordbundens magre, skarpsandede Veflaffenhed og i Mergelens
sjeldne Forekomst. Medens Lynghederne i Herredets vestlige Side
saagodtsom overalt have et meer eller mindre sandet Jordsmon,
frembyde de i den ostlige Side ikke sjelden den fortræffeligste Jord-
bund, man kan ønske sig, idet den er stikket til alle Slags Sæd;
men her kommer en ofte betydelig Mængde Stene til Uleilighed,
ved om end ikke at umuliggiore, saa dog meget at besvære og for-
dyre Opdyrkningen. Alligevel skrider denne Aar for Aar fremad, vel
ikke alle Steder efter lige fornuftige Prknciper, men dog for det
Meste i den Hensigt, at have en varig Nytte af den opdyrkede
Jord ved at forene den med de gamle Agerjorder under eet og
samme Sædskifte. Den Fremgangsmaade, som hyppigst folges,
ttaar en Hede tages under Dyrkning, er at afbrænde Lyngen paa
Noden, men skjondt denne Methode hurtigst forer til Maalet o: til
Jordens snarest mulige Afbenyttelse til Seed, fortjener den dog ikke
ubetinget Nos. Veler det sandt, at Jorden skornes ved Afbrændingen,
at den derved frembragte Aske og de forkullede Plantedele bidrage
til at gjode Jorden, og at denne allerede det folgende Aar, ja, naar
Afbrændingen er udfort tidligt om Foraaret endog det samme Aar