Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
307 kan bearbeides til Sæd, — men det bliver dog nok et Sporgsmaal, som man neppe kan besvare anderledes end bekræftende, cm ikke Jorden i en heiere Grad beriges med frugtbargjorende Muld ved at blandes med Lyngen i dennes uforbrændte Tilstand. Dette kan skee paa en dobbelt Maade: enten, som sædvanligft bruges, ved at nedploie Lyngen paa Roden, eller, hvad man kun finder fjeldne Exempler paa, ved at afskære den, og forst derefter nedploie den i Jorden. Den forste Fremgangsmaade har sine Vanskeligheder, hvor Lyngen er meget lang, stærk og sammenhængende, og fordrer, selv hvor disse Forhold finde Sted i ringere Grad, efter Fleres Mening, en god og stærk Hjulplov; den anden Fremgangsmaade koster mere Umage og mere Tid. Men i begge Tilfælde kan Jorden ikke saa snart tages under Ploven, som naar Lyngen er afbrændt, thi den maa henligge i det Mindste i to, bedre i tre Aar, Brakaaret iberegnet, inden den seize, træagtige Lyng kan antages for største Delen at være forraadnet o: gaaet over i Muld, og forst da er Jorden bleven skikket til Sæd. Naar Lyngen er afbrændt, ploies der gjerne strax, hvorefter Jorden som oftest henligger i eet Aar, men dersom Lyngen er nedploiet, henligger Jorden som oftest i to Aar, hvorpaa den i begge Tilfælde brakkes, om muligt mergles og gjodes, og er nu færdig til at modtage Udsæden, der almindeligst er Vintersæd; men i sidste Fald faaer den undertiden endnu een Ploinkng i det andet Aar. De Kjærve, som tages af den saaledes bearbeidede raae Jord, rette sig naturligviis efter Jordbundens Beskaffenhed, og ere i 2(1- mindelighed noget forskjellige i den forste Omgang fra den siden paafolgende Driftsmaade, der gjerne stemmer overeens med den, som bruges paa de gamle Jorder. Vi ville nu betragte Forholdene mere i det Enkelte, for at see, hvilken Fremgangsmaade, der er særegen for hver Egn, og tillige for at leere at kjende de Byer eller de Mænd, der især med Flid og Iver have opdyrket raae Jorder. I Alling og Tulstrup Pastorat ere endnu ikke ubetydelige Hedejorder tilbage, og Vendernes Stræbsomhed med at opdyrke dem fortjener ligesaalidt Ros, som den Methode, de anvende. Til 2lUing By ligger saaledes den sandede Birkhede, hvis Størrelse vi allerede ovenfor have angivet til c. 100 Tdr. L.; der optages vel af og til et 20*