Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

308 Stykke af den til Dyrkning, men aldeles planløst, idet Jorden ud- flippes med flere Kjærve Boghvede og Rug, hvorpaa den i fuld- kommen afkræftet Tilstand udlægges til Sulte-Græsning for Faar; naar Bonden faaer Indfald igjen, tager han et nyt Stykke under Ploven. Ved Tørring By ere de smaa, tidligere nævnte, Strøelse- lodder for en stor Deel tagne under regelmæssig Dyrkning ved Mergling og Brakning, og derpaa bruges da den der i Egnen gængse Sædfolge. Den Byen tilhorende storre Hede sinde vi der- imod ikke tagen under stadig Drift, skjondt Sognefogden Rasmus Poulsen har foregaaet sine Byesborn med et godt Exempel, ved at have opdyrket ikke blot hele sin egen Hedelod, men Broderens med, som denne har givet ham, da han selv ikke gad være over at afbenytte den. — Ved Skovs rod, hvis Jorder tilforn have været Lynghede, tildcels endog krat- og skovbegroede, har en betydelig Opdyrkning fundet Sted, og ikke mindre ved Rielsgaard. Dennes Eier, Herr Langballe, har nemlig ikke blot forbedret sine Jorder ved med Nytte at anvende Romningsjorden af sine Mergelgrave til Opfyldning af alle side Steder paa Marken, og ved, saavidt muligt, at lægge disse terre ved Udgrøftning, men ogsaa opbrcekket 90 -100 Tdr. L. raae Hedejorder, som han, efter Lyngens Af- svkening paa Roden, med stor Moie har ryddet for Stene og Rodder, thi ogsaa disse have i fordums Dage været skovbegroede. De ere samtlige merglede og brakkede, og udgjore nu største Delen af det Agerland, han har under Ploven. Ogsaa i Laasbp Sogn forekomme Lyngheder af betydeligt Omfang, som vel efterhaanden stykkeviks tages til Indtægt, men paa en Maade, der geraader Vedkommende saameget mindre til A§re, som Jordbunden er fortræffelig og Capitakn Langes ros- vcerdige Fremgangsmaade med Opdyrkningen af Ralbpgaards raae Jorder kunde tjene dem som et Exempel til Efterlignelse. Det lyng- begroede, tuede Terrain bliver nemlig afsviet, ryddet, jævnet og merglet, hvorpaa man i Almindelighed uden Gjodning tager saa- mange Halme itræk, som Jorden kan give, og udlægger den derpaa til naturlig Græsning, hvorefter den snart igjen springer med Lyng. De, som gribe Tingen mere fornuftigt an, og i merglet Brak kun tage: 1) Rug, 2) Byg og 3) Havre, og derpaa udlægge Jorden