Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

310 (med dertilhorende Steenkister) nødvendige, som lettere og fordeel- agtigt situerede Jorder ville være frie for, og hines Rigdom paa Stene, der for det Meste ere store, og det saa store, at der behoves flere end een Mand til at skaffe dem tilside, medfore Udgifter, som meer eller mindre ville kunne spares i de fleste andre Egne*). I Dallerup Sogn har Toufkrup By opdyrket hele sin Ud- mark, uagtet dens uheldige Beliggenhed. Den var tilforn begroet med Elle- og Enebærkrat, men er ryddet, merglet, Krakket og gjodet, og har derpaa givet de samme Kjærve, som Jndmarken. Til Dallerup By ligge ingen raae Jorder, og af Saaring Byes vidtløftige Hedestrækninger ere endeel ved Udparcellering tagne under Ploven, efter Lyngens Afsvienkng paa Noden. Pastoratet Rsgind og Sporup frembyder Lyngheder paa flere Steder. De fleste Byer, saasom Rlintrup, Lyngby, Farre, "Remind, have endeel uopdyrkede Jorder tilbage, der gjerne ligge i temmelig stor Afstand fra Gaardene. Røgind er den By, som er kommen videst med Opdyrkningen, ligesom og Hedejorderne i det Hele taget ere blevne fornuftmæssigt behandlede og tagne i ftadic- Drift paa samme Maade, som de gamle Jorder. Man vil maaffee allerede have bemærket, at hvad der ovenfor blev udhævet angaaende Jordernes Behandling i Almindelighed i Gjern Herred, ogsaa gjælder om de raae Jorders Opdyrkning, nemlig at den stiger i Fuldkommenhed, jo længere man kommer imod Nord. Denne Sandhed finder ogsaa sin Bekræftelse i det nordostligste Pastorat. Mange Beboere af Hammel By have op- dyrket deres Hedelodder og efter Mergling og Brakning forenet dem med deres Jndmarker. Vi have af det Foregaaende sect, nt Frp- senborgs samtlige Agerjorder udgjore 860 Tdc. L., og at deraf de 500 Tdr. L. danne Hovmarken. De ovrige 360 Tdr. L. henlaae for en >Lnees Aar siden begroede med Lyng og Enebærkrat, men ') Bed Ralbygaard gives 8 Mk. pr. Td. L. for Jævning, Rydning og Optagelse af Stene, men disses Bortførelse skeer ved Gaardens egen Arbejdskraft; for Grøftegravning gives 1 Sk. pr. Fod af Vreden, med en tilsvarende Dybde, saaledes at Grøften opfylder sin Bestemmelse: at fatte Bandet vel (3Z bred - 2' dyb, 5' bred — 3' dyb o s. v.) — Alt paa egen Kost.