Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
311
ere nu alle tagne under Dyrkning, de 180 Tdr. L. af Greven selv
og ved Hovedgaardens egen Arbejdskraft, da alle disse morder ligge
udenfor Hoveriet. Greven har omtrent opdyrket 10 Tdr. L. aar-
ligt, hvilke efter Mergling forst have givet Kartofler (som ere op-
fodrede om Vinteren) og derefter Byg, med isaaet Klover, hvormed
Jorden er udlagt. Men nu benyttes disse Jorder omtrent ester
samme Driftsplan, som Hovmarken, kun med den Forandring, at
der begyndes med Gronjordshavre, hvorpaa der efter Heelbrak saaes
Vintersæd, Byg og kun een Gang Havre med Klover til 5 Aars
Hvile. — Af de ovrige 180 Tdr. L. har Herr Roch, Gartner paa
Frysenborg, opdyrket 150 Tdr., meu dette betydelige Foretagende
ville vi hellige en særskilt Betragtning i Slutningen af dette Afsnit,
for ikke paa dette Sted at adsplitte Foredraget for meget; de reste-
rende 30 Tdr. L., der ligge toet ved Herr Kochs Nybyggergaard,
ere opdyrkede af en Huusmand, der tillige har 12 å 15 Tdr. L.
Bondejord i Fæste. Hans Driftsplan har hidtil været, efter gjodet
Brak, 1) Rug, 2) Byg, 3) Havre, 4) Havre udlagt med Græs-
fro; men i den senere Tid har han begyndt med Gronjordshavre
og derpaa, efter gjodet Brak, taget Rug, Byg, og een Havrekjærv
med isaaet Klover til 5 Aars Græs. I 2—4 Tdr. L. af Byg-
vangen lægger han Kartofler. Brakmarken bliver regelmæssigt merglet
med Kalkmergel fra Pst-Mølle, hvorefter han avler ret gode Af-
grøder. Hans Besætning udgjor endnu kun 7 ä 8 Koer, 2 a 3
Heste og 15 a 20 Vinterfaar. Til "Volfcby hore c. 400 Tdr. L.,
lyngbegroet Hede, men ogsaa her have mange Opdyrkninger fundet
Sted, idet især Udflyttergaardene og Sognefogden Søren Rnudsen
have taget deres Hedelodder under Ploven. Vel er det her, som de
fleste Steder, almindelig Skik og Brug at afbrænde Lyngen paa
Roden, men Sognefogden har dog fundet det gavnligere for Jorden,
at afhugge Lyngen og nedploie den. Derefter har han ladet Jorden
henligge i 2 Aar til Forraadnelse, og endelig brakket og merglet i eet
Aar. I den saaledes behandlede Jord har han, efter Klatgjodskning,
lagt Kartofler og i næste Aar saaet Havre, hvorpaa han har udlagt
den til Græsning med Klover- og Timotheifro, saaet med Havren,
for i næste Rotation at tage de sædvanlige 4 Halme deraf. En
anden Mand har derimod saaet Boghvede uden Gjodske og derpaa