Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

317 foder, istedelfor Brak at tage gjodsket Vikkehavre foran Rugen, altsaa at bruge, hvad man kalder dyrket Brak. Det kgl. Landhuus- holdnings-Selskab kunde pan ingen bedre Maade belønne den flinke Torben (Christensen for hans allerede udviste Stræbsomhed, og tillige opmuntre ham til fremtidig Iver i sin indskrænkede Bedrift, end ved at skjenke ham en ny Svingplov, hvortil han hoilig trænger. I binding Sogn er der i det sidste Decennium opdyrket be- tydelige Strækninger af Hedejord, beels af Parcellister, deels i For- bindelse med allerede existerende Avlsbrug, saa at man vel, uden at anflaae Arealet for hoit, kan sige, at Agerlandet er forøget til det Dobbelte. Gaardmand Mads Pedersen Ulskrups Fortjenester i denne Retning ere allerede fremsatte i det Foregaaende, da de ikke godt kunde stilles fra hans vorige sjeldne Virksomhed. Men megen Jord, som er vel stikket til Opdyrkning, ligger endnu i Lyng i dette Sogn, navnlig paa de 2, nyligt udstiftede Heder, som længe hen- laae i Fællesstab. — Delling By har et meget mindre Areal af raae Jorder tilbage, ikke just fordi der forholdsviks mere er taget under Ploven, men fordi Gaardene der have et ringere Tilliggende. £ør>e Vy har derimod en betydelig Mængde lyngbegroet Jord tilbage, men den er ogsaa af en flet, skarpsandet Beskaffenhed. Ved Frem- gangsmaaden med de raae Jorders Opdyrkning i Sognene: binding og Bryrup er der intet Særegent at bemærke; de indlemmes gjerne under samme Driftsplan, som folges paa de gamle Jorder. Kun ved Løve er Forholdet noget anderledes; men derom henviser For- fatteren til det Felgende, hvor Hedejordernes Behandling i de vest- ligste Sogne vil blive fortalt, thi dermed stemmer ogsaa Frem- gangsmaaden med Løves Hedejorder i det Væsentlige overeens. Tprfting Sogn og den ostlige Deel af Grædstrup Sogn frembyde kun ubetydelige Lyngheder, kun Smaastykker hist og her i Skovkanterne, hvor de dog efterhaanden stadigt tages under Ploven. Derimod findes der vidtstrakte Heder i Grædstrup Sogns vestlige Deel og til Hovedgaarden Mattrup ligge endnu c. 270 Tdr. L. i uopbrækket Hede. Ogsaa her er det især de sidste Aars flittige Opdyrkninger, der skyldes Lynghedernes Formindskelse; men ved Fremgangsmaaden dermed er der intet videre at mærke, end Folgende.