Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

318 Da Jorderne, efter Lyngens Afbrænding pan Roden og een Ploi- ninz, henligge i 2 å 3 Aar, i Forhold til Enhvers Evne eller Lek- lighed, faae de gjerne endnu een Ploining t denne Mellemtid; efter Brakning og Mergling med i Almindelighed 80 Læs pr. Td. L., blive de af Nogle gjodede, men af Mange ikke eller kun svagt, og der tages da, hvor Jordsmonnet er godt, 1) Rug, 2) Byg, 3) Havre, 4) Havre, men, hvor det er mere magert, 1) Rug, 2) Nug, 3) Havre. Nogle gjode ek til forste Rugkjærv, men til Bygget. Tilforn var det almindelig Skik, at tage alle disse Halme uden mindste Gjodske, hvorpaa da Jorden i fuldkommen udpidsket Til- stand udlagdes til Græs for bestandigt; men nu boerer man sig dog i det Hele taget noget fornuftigere ad, idet man gjoder efter Evne og udlægger Jorden i 6 til 7 Aar med tyndtsaaet Klover (4 Pd. Fro pr. Td. L.), som ofte fredes til Slæt i forste Aar. I Feuling Sogn er der kun Ubetydeligt af raae Jorder til- bage. Mest til Haarup By, thi af Feuling By er der kun een Gaard, som ikke har opbrækket sin Hedelod. — Ring Sogn frem- viser derimod storre Hedestrækninger, skjondt ogsaa her Opdyrkningen skrider fremad. Lyngen er her gjerne for kort og afbrudt af aabne Pletter, til al den lader sig afbrænde paa Roden; den ploics derfor los, Jorden harves, de sammenholdende Lyngtotter rives sammen i smaa Dynger, som antændes, og den derved frembragte Afle blan- des i Jordsmonnet ved ny Harvning. Efter Brakning og Merg- ling tages da i de bedre Jorder: 1) Rug, 2) Byg, 3) Havre, i de ringere: 1) Rug, 2) Havre, 3) Havre, og i de magre, sandede: 1) Boghvede, 2) Rug, 3) Rug, og i alle 3 Tilfælde ftaldgjodskes til forste Rugkjærv. Hvor Jorden er merglet, og i og for sig af bedre Bonitet, udlægges den med Klover i 3 Aar, hvorefter den igjen optages med samme Sædskifte, men de magreste Jorder ud- lægges gjerne til naturlig Græsning i flere Aar. Beboerne af Tsnning og Træden Sogne have for storste Delen opdyrket deres forhen lyngbegroede Jorder, saa nt der nu neppe er anden Lyng tilbage, end hvad der findes paa Bakkeskraa- ninger eller andre Steder, som ikke ere tilgængelige for Ploven. Opdyrkningerne have nemlig ogsaa her havt almindelig Fremgang i den sidste halve Snees Aar. Fremgangsmaaden har været den