Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
320
Skoveier tilladt, at hugge sin Skov om for Fode, fordi Træer ikke
ere af de Gjenstande, hvis Tab for Landet kan erstattes den Dag
idag eller imorgen, ligesaalidt burde nogen Grundeier ustraffet kunne
ødelægge den ham tilhørende Jord til Tab og Skade for kommende
Slægter. Den Indvending, at det vilde være et Indgreb i Eiendoms-
retten, om det blev Vedkommende formeent at bruge deres Jord
paa en saa uforsvarlig Maade, holder ikke Stik, men hvorledes
Regjeringen skal kunne hæmme dette Uvæsen, som sikkert Enhver,
der ikke er hildet af lutter selviffe Hensyn, maa betragte som straf-
værdigt, om det end ikke efter den nugjoeldende Lovgivning er straf-
bart, — dertil foler Forfatteren sig ikke competent til at angive
Midlerne.
Vi vide af det Foregaaende, at næsten hele Vrads Herred er
bedækket af Sand, som paa de fleste Steder endog er af en meget
skarp eller mager Beskaffenhed, og tillige, at Mergel i en stor Deel
deraf ikke er til at finde. Disse Omstændigheder medfore en sær-
egen Fremgangsmaade med de raae Hedejorders Forberedelse til Sæd,
som, saavidt Forfatteren veed, ikke bruges noget andet Sted i Amtet.
I en saadan Jordbund bliver Hedemulden (Moret) ikke saa let ved
Forraadnelse stikket til at frugtbargjore Jorden; derfor maa man,
især i Mangel af Mergel, bruge et andet opløsende og pirrende
Middel, hvis man ikke vil anvende O.væg- eller Faaregjodske. Et
saadant Middel er Lyngasken, og denne er da det eneste Gjodnings-
ftof, som disse magre Jorder faae godt af. Man lader sig nemlig
ikke nøle med at afbrænde Lyngen paa Roden*), og ved Ploining
*) Et saadant Sted, hvor Lyngen er afbrændt, kaldes i Vesteregnen en
„Brynning". — Disse Afbrændinger foretages ikke altid med den
nødvendige Forsigtighed, saa at derved undertiden foranlediges vidtstrakte,
farlige Hedebrande. Dette Aars Foraar frembød, ifølge Aviserne,
mange Exempler derpaa, og i tidligere Dage have de ikke været sjeldnere.
Af Mangel paa tilstrækkeligt nøiagtige Data, skal Forfatteren lade
det beroe ved, kun at nævne de store Hedebrande, som fandt Sted i
Sommeren 1823 og ødelagde mange betydelige Lyngstrækninger imellem
Verle og Viborg, nemlig flere Stykker af Harresø - Hede, den
største Deel af Heden fra Brande til Thyregod, Heden imellem
Hastrup og Eistrup, imellem Eistrup og Lille-Hølund, imellem
Llode-Mølle og Rnudftrup.