Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

329 bortskaffe dette. Kalkmergel blev derimod hentet over en Fjerdingvei borte, og maatte kjores over en hoi Bakke; den anvendtes derfor i Forstningen kun til en Prove, men, da Markernes egne Mergel- grave i Aarene 1839 og 1840 stode fulde af Vand, afbenyttedes den alene. Ikke desto mindre er der paakjort af Leermergel 26765 Læs og af Kalkmergel 2186 Læs, tilsammen næsten 29000 Læs, og betænkes der nu, at der, for at komme til Mergelen, maatte afrommes omtrent | mere Jord, eller 36000 Læs, faer indseer man, med hvilke Anstrengelser dette Arbeide har været focbuttdet. I godt udluftet Tilstand have begge Slags Mergel viist god Virkning, dog bærer Kalkmergelen, anvendt i et Forhold af 100 Læs pr. Td. L., Prisen. Efter Jordernes Merglinz indfortes folgende Driftsmaade: i den storre Deel af Arealet, hvor hver Vang eller Indtægt var 14£ Td. L. stor, toges ester gjodet Brak: 1) Raps, 2) Rug, 3) Kar- tofler, 4) Byg, 5) Havre, udlagt med Klover- og Græsfto, hvilket alt afgav taalelig gode Afgrøder, nalurligviis forskjelligt ester Aarin- gernes Afvexling. Men af Rapsen blev Herr Roch kjed, da han efter 7 Aacs Udsæd kun fik 3 Aars Avl. Vel maatte nu en Jord med saa nær underliggende Ahl antages mindre stikket til Raps, men det var dog ikke saameget denne Omstændighed, der var Skyld i Rapsavlens flette Udfald; thi Sæden groede ret godt til, men blev flere Gange aldeles odelagt af Vildtet. Rapsen ombyttedes derfor med I Vinterhvede, i Rug, og der toges nu kun 4 Afgrøder istedetfor 5, men Sædfolgen blev iovrigt den samme. Der provedes ogsaa Vaarhvede, men, endskjondt den bar godt til, tog den dog som oftest Skade af Brand, hvilket Herr 'Roch antog at være en Felge af ?lhlens nære Leie under Jordskorpen. Endvidere saaedes i en Række af Aar endeel Erter og Bilker, men da der af forske Sort klln avledes een Gang godt i 5 Aar, og da den anden Sort, skjondt den groede vel, ingen Bælge gav, fordi Dyrette klippede den, aflagdes begge disse Soedarter ligesom den forannervttte. Kloveren groede, ttaar Aaringerne vare gode, temmelig vel; den blev kun sjelden hostet til Ho, men mest afgræsset. Paa Kartoffelavl lagdes der ret meget Bind, fordi der manglede Eng og ti'ldeels Gjodske; den lykkedes ogsaa i det Hele godt, saa at der i eet Aar paa 11 Tdr. L. endog avledes