Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
330 men da have det 15 Nbd. utilfreds, holder Beder og kun nogle faa Koer til Gaardens Huusholdttmg, hvormed han agter at vedblive i de faa Aar, der endnu eee tilbage. 1560 Tdr., men ogsaa denne fortræffelige Frugt maatte saagodtsom ganste asiægges, fordi Afgroden ikke kunde blive opgravet: i eet Aar gik af denne Grund over 700 Tdr. tabte. — Den mkildre Deel af Marken, som var deelt i 7 Vange, hver paa 2 Tdr. L., benyt- tedes som Staldfodringsjorder, idet derpaa toges 1) gjodet Vikke- havre, 2) Rug, 3) gjodede Kartofler, 4) Byg eller Havre, udlagt med Klover i 2 Aar. Alle disse Afgrøder opfodredes grønne paa Stalden, ligesom og den hele Kartoffelavl anvendtes til Foder. Paa Grund af, at Herr Ixod? maatte opgive Erter, Vikker og Kartofler, blev Jorden atter omdeelt i Aaret 1840, hvorved deri da afdeeltes i 7 Vange, hver paa 20 a 21 Tdr. L., og Sædskiftet har siden den Tid været: 1) Gronjordshavre, 2) efter gjodel Brak J Vinter- hvede, i Rug, 3) Byg, 4) Havre, udlagt med Klover- eller Græsfro. Med Hensyn til Nybyggergaardens Besætning, da bestod Ar- beidskraften, indtil Merglingen var forbi, af 6 a 8 Heste og 8 Stude, men efter denne Tid er der kun holdt 6 Heste og 2 Stude. Den tærende Deel af Besætningen har altsaa, i Forhold til de ud- focte Arbeider, kun været ringe. Den ovrige Deel af Besætningett udgjorde i Efteraaret 1821 kun 30 smaa Faar og 1 Ko, men Aar for Aar forogedes den indtil 200 gode Faar og 6 Koer. De lave Uldpriser i 1830 (21—28 Sk. pr. Pd.) og de samtidige hole Smorpriser (72 Rbd. pr. Td.) forledcde imidlertid Herr Ztod? til at afskaffe Faarene og anlægge et Meieri paa 32 Koer. Men denne Forandring var ikke heldig; thi, stjondt Faarene vare af en temmelig god Race, solgtes de dog kun til 15 Mk. pr. Stk., hvorimod Koerne maatte kjobes dyrt, og Aaret ester, da Smorret blev afhændet, gik det kun i 36 Rbd. pr. Td., medens Ulden imidlertid var stegen til 4 Mk. å 4 Mk. 4 Sk. pr. Pd. og Faarene ikke engang kunde kjobes for 5 Rbd. pr. Stk. — Imidlertid forogedes efterhaanden Mcieriet til 55 Koer, som gave et jævnt godt Udbytte, Herr 2xod), hvis Bopcel er paa Frpsenborg, ikke kunde rette Tilsyn med Meieriets Drift, bortforpagtede han det for pr. Ko. Dog ogsaa med dette Arrangement solle han sig og har derfor i dette Aar igjen nedlagt Meieriet, saa at han nu