Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
334
om Overvægten, nemlig den oprindelige danst'e Rug og Provsti-
rugen eller den tydst'e. De Indvendinger, man gjor imod Provsti-
rugen, begrundes paa dens stivere Straa, den med dens Dyrkning
forbundue storre Vanflelighed (bedre Jorder, siorre Markfred, mindre
Haardforhed end den danske) og i mange Tilfælde Bekosteligbeden
ved Indkjob af Saaesæd, da den jævnligt maa fornyes for ikke at
udarte. Hertil kommer endnu, at Bønderne hist og her indbildte
sig, at den forvandledes til Heire, fordi den oftest mislykkedes paa
side, urene Jorder, der ikke vare forberedte ved Brak, medens Heiren
der skod frodigt frem; paa flige Steder trivedes derimod den mindre
kræsne danste Rug endnu godt, og tog derved Magten fra Heiren,
saa at den ikke kunde vise sig i nogen overdreven Grad. Dyrkningen
af Provstkrug gaaer almindeligviis Haand i Haand med Udbredelsen
af Brakning og Mergling, og forsaavkdt kuilde vi lade Tingen beroe
ved ak henvise til det Foregaaende, men vi troe det dog rigtigst,
her at angive Grændserne noget noiere for begge Varieteter af Rugen,
da Jordbundens Beskaffenhed, Markfredens Opretholdelse m. m.,
foruden Mergling og Brakning, iudtroede som bestemmende?tarsager
til Provstirugens Udbredelse. Forst og fremmest skulle vi da be-
mærke, at denne Rugart dyrkes overalt paa Herregaardette og andre
Gaarde, som drives af Mænd udenfor Bondestanden; herfra gjoc
alene Silkeborg en Undtagelse, da Jordernes skarpe Natur der
paa Stedet har nodt Vedkommende til at holde sig til den danske
Rug. Iovrigt knytter sig Provstirugens Dyrkning, hvad man vel
kau formode, til de ostlige Herreder, hvor saavel Jordernes Be-
skaffenhed, som deres lavere Beliggenhed, der gjor, at Blæsten og
Nattefros.en blive mindre skadelige, indbyde dertil.
I Hjelmslev Herred ere Forholdene i denne Hettscende, som
i flere andre, saa blandede, at det bliver vanskeligt at angive noget
Nokagtigt om Provstirugens Udbredelse, imidlertid.skulde Forfatteren
tage meget seil, om ikke denne Sort Rug er lattgt overvejende over
den danske. Den er nemlig den almindeligt herffende Sæd i Ble-
gind og Mørning, hyppig endnu i Fruering, Vitved, Ad-lev,
Missing og en Deel af Skanderup Sogn, især i Foerlev By,
sjeldnere i Stilling og Resten af Skanderup Sogn, især det
Vestlige, men dyrkes kun undtagelsesviis i Dover og Venge,