Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
363 Forsigtighed, for at Froet ei skal gaae spildt. — Undersøge vi nu, hvorledes Dyrkningen af denne nyttige Væxt er udbredt i Amtet, da stode vi kun paa ganske enkelte Exempler i de østlige Herreder, navnlig i Hjelurslev Herred, i Sognene: Adslev, Miefing, Dover og Tenge; i Vesten derimod, nemlig i storste Delen af Vrads Herred og en ringe Deel af Tprfiing Herred, gives der dog Endeel, som med Fordeel have optaget Spergelavlen, om end ofte kun paa nogle faa Agre, hyppigst til Slæt for at erstatte Ho- mangel, sjeldnere til at afgræsses. I den længste Tid har Spergelen været dyrket paa Silkeborg Gods, og der sees den endnu hyppigst, saavel dyrket som vild, men selv her udstrækker dens Dyrkning sig dog almindeligviis til nogle enkelte Vange, hvor den saaes istedetfor Boghvede. De eneste Exempler, Forfatteren har truffet paa denne Sæds Anvendelse tit Besparelse af Gjodske ved Nedploining, hvortil den ellers i hoi Grad egner sig, vare hos Sogneproesten i tlørve- Snede og ved Rarenslund i Dover Sogn, hvor den til denne Hensigt saaedes med god Nytte i 3—4 Tdr. L. af de lette Jorder. Ixtøvet; og Græsarter. Foruden de forskjellige Foderntter, Herr v. Halle til Lillerup er i Begreb med at prove, have vi ikke andre Arter at omtale her, end Rød- og Hvidkløver, Timo- theigræs og Raigræs. Hvad nu de 2 førstnævnte Arter angaaer, da er Rodkloveren (Sommerklover, tidlig Klover) den almindeligste, hvorimod man sjeldnere seer den mere noisomme Hvidklover, der mest flikker sig for de lettere, magrere Jorder. Af de 2 sidstnævnte Arter synes Timothekgræsset mere og mere at fortrænge Rajgræsset, idet hiint næsten overalt, hvor Blandingsfro overhovedet anvendes, saaes med Kloveren, til hvis Reisning det væsentligt bidrager. Uden i mindste Maade at ville nedsætte Timotheigræssets gode Egenskaber, forekommer det dog Forfatteren besynderligt, at denne Græsart har vundet Fortrin for Raigræsset, hvilket de kyndigste Landmænd ellers ere tilboielige til at sætte overst. Var Jordbunden i storste Delen af Skanderborg Amt fugtig og sumpet, saa kunde man vel forklare sig denne Erfaring, thi det er beksendt, at Timo- tbeigræsset fortrinsviis egner sig for sidlændede Egne, da det fremfor de fleste andre Græsarter er istand til at modstaae Suurhedens fladelige Indvirkning. Men vi have ovenfor viist, at det forholds-