Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
362
af de øvrige Foderarter, men hver Art paa sit Sted, eller i sin
Jordbund. Spergelen tillægges i Jylland, ligesom et fjært Barn,
mange Navne, f. Ex. Hom, Gjer, Mug og Fro xar ’e^O'/rp,
men deraf maa man dog ingenlunde flutte, at den yndes meget
eller dyrkes almindeligt. Og dog giver Naturen ligefrem Anvi'isning
til dens Dyrkning. Den groer nemlig i vild Tilsand næsten overalt,
hvor Jorden er løv og sandet; den kommer med stoiske Villighed
frem af sig selv, ofte hvor man mittdst oilskede den, og er saaledes
især Boghveden en flem Mot stander; man har nemlig i de senere
Aar meget hyppigt hostet næsten alene Spergel, hvor man havde
saaet Boghvede. Mett, maa man nu erkjende denne Foderurts
Nytte til Ho, til Sommerstaldfodring og til at forberede Jorden
for Rugen, seer man endvidere hen til, at, omendstjoudt den vet
groer bedst til i god Jord, faa trives deil dog ettdnu ret vel i
saadanne Jorder, der ere for lose til Klover og for magre til Bog-
hvede, saa synes heri at ligge stærke Opfordringer til at ittdfore
Spergelavlen i Skanderborg Amts vestlige Halvdeel i langt storre
Udstrækning, end den hidtil har fundet Sled, saameget mere, som
Boghveden især i disse Egne er saa særdeles mislig og Hoavlen
ittgenlunde allevegne er rigelig. Spergelen bor saaes sidst i April
eller forst i Mai, helst kort efter eller under en mild Regn, i en
Jordbund, som maa være sker og velbearbeidet, og flaaer da sjelden
eller aldrig feil. Grou nedploiet kan den anvendes istedelfor Cjoofte
til at berige Jorden med Muld; gron afhugget afgiver den et sundt
og godt Foder især for Koer, Faar og Sviin, men vrages af Heste;
naturligviis kan man ogsaa lade den afgræsse; giort til Ho er den
et ligesaa herligt Foder for alleflags Kreature, skjondt mindre for
Heste, og kan saaledes meget vel bode paa Mangel as Engho. Ogsaa
Frøet anvendes, i kogt Tilstand og blandet med alt Affald, med
Nytte til Svinefode. Som Grøntfoder taaler Spergelen bedst af
Alle at ligge i Dynge, thi de»s naturlige Olierighed hindrer den i
at fordærves, endog naar den bliver varm; man behover kun at
ryste de gronne Planter fra hverandre, og de ædes, efter ot være
blevne kolde, lige begjærligt af Koerne, hvilket ei er Tilfældet med
andet Grontfoder. Men Spergelen er vanskelig at hoste til Ho i
vaadt Veir, thi det er tungt og fedt, og det maa vendes med storsle