Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

361 5—10 Tdr. pr. Gaard, saa at der ofte kan blive et Overstud til Fedning af en Ko og et Par Sviin, ja ikke Faa i Sognene Græd- strup og Tprsting kunne endog have en 20—30 Tdr. til Salg, og i Sønder-Vissing lægges kun sjelden færre end 5—6 Tdr. pr. Gaard, hyppigt derimod indtil 20 Tdr. Man feiler ikke ved at tilskrive denne glædelige Omstændighed deels Herr Pastor Arntzens Exempel og Opmuntringer, deels den betydelige Udvidelse, Kartoffel- dyrkningen har faaet ved Mattrup Parcelgaard i Tprsting By. Her er der nemlig hidtil lagt 120 Tdr. i Havrestubben, og Afgrøden er anvendt til Foder for Heste og stort og smaat Qvæg, men for Fremtiden skal Kartoffelavlen drives endnu mere i det Store. Af Bønderne i dette Herred har især Mads Pedersen Ulstrup ud- mærket sig, ved med stor Flid at lægge Vind paa Kartoffelavlen, men ogsaa han har sect sig i den Nødvendighed at maatte indskrænke den, idet han tilforn lagde 70 Tdr., men nu kun 30. Skjondt han tilbod at ploie Kartoflerne op og at gire hver 8de Skp. alene fer Opsamlingen, var det ham dog umuligt at faae det tilstrækkelige Antal Arbeidere. Hvis han da ikke vilde tabe den hele Avl, saa maatte han og hans Kone i Spidsen for deres egne Folk — thi Tjenestefolk give sig nodigt af med dette Arbeide — skride til Værket, hvilket medtog en Tid af 14 Dage. Denne Mand hoster gjerne 8 a 10 Fold. — I Vrads Herred er nok 4—5 Tdr. almindeligviis det storste Qvantum Kartofler, der lægges, det skulde da være, at nogle Beboere af de sydlige Sogne dyrkede dem i rigeligere Maal, men i hvert Fald avles de i de vestligste Egne neppe engang til Husets Forsyning, stjoildt man ikke kan sige Andet, end at de jo efter Omstændighederne trives ret godt der. Man kan vel regne, at Kartoflerne paa umerglede Jorder i dette Herred give 6 ä 7 Fold i Gjennemsnil: det bliver da alene Fordom og Vrangvillighed, hvormed demie herlige Vcrxt endnu der har ar kæmpe. C. Foderarter. Spergel. Raar vi siillc denne Plante i Spidsen af Foder- urterne, saa er det ingenlunde, fordi den indtager nogen betydende Plads i Amtets Agerbrug, men kun fordi vi onske at hæve den til ben Rang, som den for tjener at indtage, dog ikke paa Bekostning