Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

365 sidens Mængde, men i et langt rigeligere Maal. At Landalmuen ogsaa i mange andre Henseender kunde trænge til Belæring om Kloverens hensigtsmæssige Dyrkning, er en faa afgjort Sag, at det kgl. Landhuusholdningsselffab vilde indlægge sig en ny Fortjeneste ved at besorge en kortfattet, populate Anviisning til Kloverens rette Behandling trykt og uddeelt iblandt Bondestanden. — Forsaavidt Talen er alene om Bønderne, da kunne vi let bevise vor ovenfor fremsatte Paastand, at Kløveren næsten overalt saaes for tyttdt, ved at give en kort Oversigt over Udsædens Mængde i Almindelighed. Bi maae da sorst udelukke alle de Egne, hvor Mergel endnu ikke er bragt i Anvendelse, thi da Markerne isaafald udlægges næsten uden Undtagelser til naturlig Græsning, kunne de flet ikke komme i Betragtning her. Men selv der, hvor Jorderne ere eller blive merglede, og hvor de derfor gjerne udlægges med Kloverfro, under- tiden blandet med Grersfro, der skeer dette ofte i en saa ringe Mængde, med en saadan Sparsomhed, at det neppe er Omtalen værdt; der tages saa mange Hensyn til Umagen, Bekostningen m.m., at det bliver indlysende, hvor langt Venderne endnu ere fra at have indseet Kloveravlens Betydenhed i Agerbruget. Ved at over- skue Forholdene i Almindelighed — thi vi skulle her ikke trætte Læserne med en lidet oplysende Detail — fremgaaer det Resultat, at 4 Pd. Kloverfto pr. Td. Land er det Hoieste, man tor ansætte som Middeltal, og hvorlidt erl saa ringe Udsæd kan fortjene Navn af Kloveravl, er det aldeles overflødigt at godtgjore. Bel gives der enkelte Egne, som gjore Undtagelser herfra, saasom Gjern Sogn, hvor der dog almindeligviis saaes en halv Snees Pd. Vlandingsfro pr. Td. L., endvidere flere Egne i de 2 ostligste Herreder, især i Voer, og endelig Hornborg og Vamdrup Sogne i tlim Herred, hvor Udsæden gjerne paa de fleste Steder belober indtil 8 Pd., og i det sidste Sogn endog 10—12 Pd. p. Td. L., — men saa gives der igjen en Mængde andre Egne, hvor det udsaaede Fro ikke engang belober saa meget, som hiint Middeltal, og hvor det næsten beroer paa det forrige Aars Kloveravl, om man har Fro tilovers til Udsæd eller ei, thi kjobe nyt og godt Kloverfro vil man nødigt. For dog ikke at farbigaae Herregaardene eller saadanne Gaarde, der drives af Mænd udenfor Bondestanden, da