Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

366 saaes der paa dem almindeligviis Blandingfro af Rødklover og Hvidkiover med Timotheum eller Raigræs, dette sidste dog kun sjeldent, men saagodtsom intetsteds stiger Udsædens Qvantum over 1 Lpd. Fro pr. Td. L., hvilket er det hyppigste, hvorimod der ogsaa gives dem, hvor der kun anvendes 12 å 14 Pd.> pr. Td. L. Af brugelige Forhold i Froblandingen kunne vi blaildt andre nævne Søbygaards: 8 Pd. Rødklover-, 6 Pd. Hvidkiover- og 2 Pd. Timotheifro; — Steensballegaards: 8 Pd. Rod- og Hvidklover- + 4 Pd. Raigreesfro; her har Klovereit i enkelte Aar paa en Indtægt af 40 Tdre L. givet 440 Læs Ho; — Vester - Malles: 12 Pd. Rødklover-, 2 ü 3 Pd. Hvidklover- og 4 Pd. Timotheifro pr. Td. L. af de bedre Jorder, og 8 Pd. Rødklover-, 6 Pd. Hvid- klovee- og 2 Pd. Timotheifro pr. Td. L. af de ringere Jorder. Her bruges den anbefalingsværdige Methode ved Bjergningen af den Klover, der er bestemt til Fro, at den, efter at have henligget paa Skaar i 2 til 3 Dage, oprulles i smaa toppede Bunker, hvori den bliver staaende indtil Hjemforing. I Tilfælde af Regnveir lade disse Smaabunker sig med Lethed vende, hvilket derimod ikke uden megen Omtumlen og deraf folgende Frospilde lader sig udfore, saalænge Kloveren henligger paa Skaar. — Hvad iovrigt Anvendelsen at Klover- og Græsfro angaaer, da henvise vi til Afsnittet om Sædskifterne, hvor man stedse vil finde bemærket, om Jorderne udlægges med Klover- og Græsfro, eller blot til naturligt Græs. D. ^anbelsplantev. Raps, der helst ynder et dybt beardeidet, muldrkgt Jordsmon, dyrkes altid efter Reenbrak, og giver Jorden, uden at tære synderligt paa dens Kraft, en god Forberedelse til Straasæd, hvad enten nu denne er Vintersæd (Rug eller Hvede), hvilket hyppigst er Tilfældet, eller Vaarsced (Byg). Med Hensyn til Rapsavlens Udbredelse i Amtet, da have vi allerede i det Foregaaende viist, paa hvilke Gaarde den er optagen i Sædskiftet, og vi kunne da her indskrænke os til at omtale, i hvilken Udstrækning Rapsen dyrkes hos Bønderne — et Sporgsmaal, til hvis Besvarelse der ogsaa i hiint Afsnit om Sæd- fkifttrne indeholdes flere Data. At vi med det Samme tilfoie et Par Exempler paa Napsavl hos Mæild udenfor Bondestattden, kan