Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

370 saaes med Raps faa tidligt, som muligt, og neppe nogensinde senere end Midten af August, hvorimod man kan vente med Rübsen ind- til den forste Uge i September, saa benyttes uiidertideil denne som en Nodhjælp, i Tilfælde af at Rapsen er gaaet bort inden den sidstnævnte Tid. Rübsen maa stedse udsaaes noget tykkere end Napsen, men, foruden de ovennævnte Forskjelligheder, ere disse 2 Sorter Handelsplanter just ikke meget afvigende fra hinanden. peberrod staaer i naturhistorisk Henseende de 2 foregaaende Arter nærmest, men den dyrkes kun paa et lidet Stykke Jord af Skanderborg Bymark, hvor den skal opnaae eit særdeles god Qvalitet. Om der ogsaa avles nogen Peberrod paa Horsens Gruud- lodder eller i de der anlagte Smaahaver, er Forfatteren ubekjendt, men i hvert Fald er del sikkert kun en Ubetydelighed. Rrap, hvis Rod leverer det bekjendte Farvestof af samme Navn, dyrkedes i Krigens Tid af en forbenværeiide Skibsforer, ved Navn Linde, paa en stor Banke ved Skanderborg. Avlerr lykkedes godt, og Entrepreileuren udbredte den mcd stor Iver til andre Steder, men den ophorte med Krigen, ligesom den var frem- lokket af denne. Har: begyndte med denne Avl allerede 1804, men kun i det Smaa i sin indskrænkede Have, og havde der ogsaa et Par Bed med )?au og Verde, 2 andre Farveplanter, ved hvis Dyrkning han dog ikke fandt saa vel sin Regning, som ved Krappens. Han avlede i 1801 paa i Fdkr. Land 90 Pd. ovntørvet Krap af særdeles god Qvalitet, Aaret efter endog 100 Pd., og regnede, at der i Almindelighed kunde hostes 1 Pd. Krap pr. Alen. Blandt Andre fik ogsaa Farver Kitsche i Horsens i 1801 over- ladt 2000 Krapplanter af ham (foruden Fro af Vau og Veide), og denne Mand udvidede sin Avl saaledes, at han 2 Aac efter havde 30000 40000 Planter i en god Stared; men ogsaa her gjorde Fredens Gienoprettelse en Ettde paa denne Productiort. som for at lykkes vel fordrer en skor, noget sid Jordbund, der maa være i god Gjodffekraft, giver i Almindelighed en rig Len for den Omhu, der anvendes paa dens Dyrkning. Alligevel er denne forsomt, thi den indskrænker sig næsten allevegne kun til Husets Forsyning, og neppe det. Myndighed i og Vanskelighed med at faae Horren beredt, er Hovedaarsagen til, at Horavlen ikke drives mere i