Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

371 det Store, — i det Mindste har man altid disse Undskyldninger paa rede Haand. Hvis een eller et Par Horberednings - Anstalter oprettedes i Amtet, saa vilde man see, hvorvidt det var tilstrækkeligt til at fremme Horavlens Udvidelse. Som Tingene nu staae, kan man vel ikke sige Andet, end at Hørren dyrkes meget almindeligt, thi, naar man undtager Vrads Herred, hvor der gives mange Gaarde, som avle slet Intet deraf, have dog næsten alle Gaarde i de ovrige Herreder et lille Stykke Land bcsaaet med Hor. Afseet fra, at enkelte storre Bondergaarde i de østligste Sogne kunne saae 5—6 Skpr. Horfro om Aaret, kan mail i Gjcnnemsnit regne 4 Skpr. Froes Udsæd for hver Gaard i de bedre Egne af Amten, men altsom man kommer længere mod Vest, synker dette Qvantum ned til 3—2—1 Skp. eller mindre. Næsten paa ingen af de storre Gaarde, som eies af Mænd udenfor Bondestandeit, lægges Vind paa Horrens Dyrkning; i det Mindste har Forfatteren ikke truffet noget Exempel derpaa, men har dog hort, at Eieren af pederslpst (Gjern Sogn) avler ikke saa lidt endda. Derimod har en Gaard- mand af Ellerup By (samme Sogn), som tilforn avlede megen Hor, liæsten gailske lagt denne Avl af, fordi han ikke var istand til at faae Produktet ordentligt behandlet. At dette er forbundet med Vauskeligheder, lader sig ikke negte, meu at disse dog kunne over- vindes, naar mail griber Tingen rigtig an, er en afgjort Sag. Saalcdes f. Ex. avler Herr Asmussen til tester - Mølle narligt 6—7 Lpd. Hor efter 2 Skpr. Froes Udsæd paa 2 Skpr. Land af de bedre Jorder. Fraregnet, at 1—1^ Td. Fro gjerne sælges til Udsæd, benyttes det ovrige Fro og det hele Qvantum Taver til Gaardens egen Brug, hiiilt til næse Aars Udsæd, da Herr 2lsniu§fen vil have bemærket, at det russiske Horfro leverer det bedste Udbytte i andet Aar, men senere aftager; — disse derimod blive fuldstændigt behandlede hjemme, idet de forst reddes i rindende Band i en dertil iudretlet Grav, derpaa torres over eil Groft med brændende Bed (skjondt Torring ved Solvarme er at foretrække, men da maatte Horrcu overgjemmes til neesie Aar) — siden brydes med de alminde- lige schrollskc Horbragere og endelig stages eller skjættes paa en Ma- skine, som drives as Molleveerket. 24*