Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
372 Vi have ovenfor i Korthed omtalt Horavlens Tilstand i 5et os vedkommende Amt, men naar vi ved demie Leklkghed have be- mcerket, at Udsoedetts Mængde sjelden overstiger 4 Skpr. Fro pr. Guard, faa gjor dog eet Sogn en hæderlig Undtagelse derfra, og dette Sogn er Væhr. — Her seer mail saagodtsom hos enhver Bonde et storre eller mindre Stykke Hor; Udsædens Mængde varierer imellem 2 Skpr. og i}2 Td., og i Gjennemsiu't avles 2 Lpd. Hor pr. Skp. Der bruges vel mest, ligesom Tilfældet almindeligviis er i de ostlige Sogne i Amtet, det saakaldte russiske Horses (tydff, estersoisk), men ogsaa en stor Deel hjemmeavlet Fro, idet Udsæden skiftes hvert andet, tredie eller fjerde Aar efter Vedkommendes Evne eller Behag. Prisen paa forstnævute Sort Fro er gierne 3 Nbd. pr. Skp., for det hjemmeavlede Scedefro derimod kun 1 a 2 Nbd. Horren, der i Almindelighed saaes i Groiljord, fordi man mener, at den saa leverer de reneste Afgroder og de fmeste Taver, saaes sjelden tykkere end 1 Skpr. pr. Td. L., og yder et noget afvexlende Udbytte, alt efter Omstændighederne. Rødningen skeer i Torvegrave, Torringen i Smaahuse, som til dette Diemed ere opreiste paa Marken, eller over dertil opkastede Grave, og den ovrige Bearbeiduing ved Hjælp af de almindelige Haandredskaber. Den saaledes beredte Hor betales med 16 a 20 Mk. pr. Lpd. Frøet sælges deels til andre Sogne, især i Vesteregnen, til Udsæd, deels til Oliemollerne, og Torveprisen staaer da gjerne imellem 8 a 12 Mk. Skjondt saaledes Horavlen drives temmelig vidt af dette lille Sogns stræb- somme Beboere, er det dog ingen Tvivl underkastet, at den kunde modtage endeel Forbedringer, og dette gjcelder ikke mindre om Stænglernes senere Behandling, efterat de ere ruskede. Det er Forfatteren ubekjendt, om man her har foesogt Kogsaltets Nytte, et Pirringsmiddel, der dog skal være særdeles virksomt saavel med Hensyn til Horrens Bæxt, som til audre Sædartec med Oliefro. Kogsaltet, der stroes paa Jorden, efterat Sæden er nedharvet, kan gjerne være af den allerfletteste Handelsvare, men i hvert Tilfælde behoves ikke meget deraf, da det kun skal anvendes omtrent i samme Mængde, som Udsæden, efter Maal. Dets Virkning skal især vise sig i en finere Tave og et olierigere Fro. — I det Kongelige Landhuusholdnings-Selskabs Aarsberetning for 1833—1831 læses