Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
372
Vi have ovenfor i Korthed omtalt Horavlens Tilstand i 5et
os vedkommende Amt, men naar vi ved demie Leklkghed have be-
mcerket, at Udsoedetts Mængde sjelden overstiger 4 Skpr. Fro pr.
Guard, faa gjor dog eet Sogn en hæderlig Undtagelse derfra, og
dette Sogn er Væhr. — Her seer mail saagodtsom hos enhver
Bonde et storre eller mindre Stykke Hor; Udsædens Mængde varierer
imellem 2 Skpr. og i}2 Td., og i Gjennemsiu't avles 2 Lpd. Hor
pr. Skp. Der bruges vel mest, ligesom Tilfældet almindeligviis er
i de ostlige Sogne i Amtet, det saakaldte russiske Horses (tydff,
estersoisk), men ogsaa en stor Deel hjemmeavlet Fro, idet Udsæden
skiftes hvert andet, tredie eller fjerde Aar efter Vedkommendes Evne
eller Behag. Prisen paa forstnævute Sort Fro er gierne 3 Nbd.
pr. Skp., for det hjemmeavlede Scedefro derimod kun 1 a 2 Nbd.
Horren, der i Almindelighed saaes i Groiljord, fordi man mener,
at den saa leverer de reneste Afgroder og de fmeste Taver, saaes
sjelden tykkere end 1 Skpr. pr. Td. L., og yder et noget afvexlende
Udbytte, alt efter Omstændighederne. Rødningen skeer i Torvegrave,
Torringen i Smaahuse, som til dette Diemed ere opreiste paa
Marken, eller over dertil opkastede Grave, og den ovrige Bearbeiduing
ved Hjælp af de almindelige Haandredskaber. Den saaledes beredte
Hor betales med 16 a 20 Mk. pr. Lpd. Frøet sælges deels til
andre Sogne, især i Vesteregnen, til Udsæd, deels til Oliemollerne,
og Torveprisen staaer da gjerne imellem 8 a 12 Mk. Skjondt
saaledes Horavlen drives temmelig vidt af dette lille Sogns stræb-
somme Beboere, er det dog ingen Tvivl underkastet, at den kunde
modtage endeel Forbedringer, og dette gjcelder ikke mindre om
Stænglernes senere Behandling, efterat de ere ruskede. Det er
Forfatteren ubekjendt, om man her har foesogt Kogsaltets Nytte, et
Pirringsmiddel, der dog skal være særdeles virksomt saavel med
Hensyn til Horrens Bæxt, som til audre Sædartec med Oliefro.
Kogsaltet, der stroes paa Jorden, efterat Sæden er nedharvet, kan
gjerne være af den allerfletteste Handelsvare, men i hvert Tilfælde
behoves ikke meget deraf, da det kun skal anvendes omtrent i samme
Mængde, som Udsæden, efter Maal. Dets Virkning skal især vise
sig i en finere Tave og et olierigere Fro. — I det Kongelige
Landhuusholdnings-Selskabs Aarsberetning for 1833—1831 læses