Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
381
klæbede i Duggen paa Straaenes Overflade, hvorpaa jeg forfoiede
mig hjem med samtlige Berberisblade. Denne Fremgangsmaade,
som jeg har forsøgt mange Gange i en lang Række af Aar, gav
stedse, under lige Omstændigheder, det selvsamme Resultat: dersom
nemlig ^olen opad Dagen skinnede meget varmt og vedblev dermed
flere Dage i Rad, da fandt jeg stedse paa 2den eller 3die Dag
smaa hvide Plinkter paa de afsondrede Straae, og ved Anvendelse
af Forstørrelsesglasset befandtes disse Punkter at hidrøre fra Over-
hudens Sprængning, hvorunder Rusten viste sig, og inden 8 Dages
Forlob, mur Solskin og Varme vedbleve, vare alene disse Straae
angrebne af Kornrust, uden at denne bemærkedcs noget audet Sted i
Nugfaldet. Traf det sig derimod, at der faldt Regnskyl samme
Dag, som Experkmentet anstilledes, saa udkom intet Resultat deraf.
Men hvis der strap indtraf Kulde, som vedvarede flere Dage, saa
yttrede Virkningen sig forst, naar det kgjen var blevet varmt med
Solskin, og een Nats Frost ti'lintetgjorde al Rust paa de endog
meget rustede Straae. — Overbeviist om, at Berberissen kan paafore
Rugen Kornrust, ouskede jeg nu at faae besvaret, hvorledes Berbe-
rissen faaer disse Svampe, og, ved at overffeeee en Berberisgreen,
bemærkede jeg, at baade Grenett og Stilkene indeni vare hule, og at
Huulheden indeholdt et rodbruunt Stov, ganske ligt Stovct under
Bladene, ligesom det og under Mikroskopet viste sig at have samme
organiske Form. Saa vidt kom jeg da, og kunde nu roligt oppebie
den Tid, da Sandheden vilde gjore sig gjaldende. Delte er skeet i
de senere Aar: det er nemlig notoriff, at Rugen her i Egnen lige
fra 1797 ingensinde har været fri for Rust, forend i de sidstfoclobne
3 ^lar, i hvilke den ogsaa har været befriet fra Berberisser. — Til
Bestyrkelse for min Mening kan endnu tjene, at dec blcmdt Borgerne
i Aarhuus skal være vedtaget som Regel, at Ingen maa plante
Berberisser paa Digerne omkring sine ved Udskiftningen tildeelte
Jordlodder. — Eet troer jeg endnu at burde tilfoie, nemlig at der
gives 2 Slags Nust eller mikroskopiske Svampe, der ere væsentligt
forffjellige fra hinanden, og hvoraf det ene Slags er af en rustbruun
Farve, f. Ex. paa Berberisser, Rlig, Hvede, Havre, Senegræs og
flere, det andet Slags af en brandguul Farve, saasom paa Bladene
af Ribs, Stikkelsbær, de fleste Arter af Piil (Skjorpiil, salix fragilis,