Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
381 klæbede i Duggen paa Straaenes Overflade, hvorpaa jeg forfoiede mig hjem med samtlige Berberisblade. Denne Fremgangsmaade, som jeg har forsøgt mange Gange i en lang Række af Aar, gav stedse, under lige Omstændigheder, det selvsamme Resultat: dersom nemlig ^olen opad Dagen skinnede meget varmt og vedblev dermed flere Dage i Rad, da fandt jeg stedse paa 2den eller 3die Dag smaa hvide Plinkter paa de afsondrede Straae, og ved Anvendelse af Forstørrelsesglasset befandtes disse Punkter at hidrøre fra Over- hudens Sprængning, hvorunder Rusten viste sig, og inden 8 Dages Forlob, mur Solskin og Varme vedbleve, vare alene disse Straae angrebne af Kornrust, uden at denne bemærkedcs noget audet Sted i Nugfaldet. Traf det sig derimod, at der faldt Regnskyl samme Dag, som Experkmentet anstilledes, saa udkom intet Resultat deraf. Men hvis der strap indtraf Kulde, som vedvarede flere Dage, saa yttrede Virkningen sig forst, naar det kgjen var blevet varmt med Solskin, og een Nats Frost ti'lintetgjorde al Rust paa de endog meget rustede Straae. — Overbeviist om, at Berberissen kan paafore Rugen Kornrust, ouskede jeg nu at faae besvaret, hvorledes Berbe- rissen faaer disse Svampe, og, ved at overffeeee en Berberisgreen, bemærkede jeg, at baade Grenett og Stilkene indeni vare hule, og at Huulheden indeholdt et rodbruunt Stov, ganske ligt Stovct under Bladene, ligesom det og under Mikroskopet viste sig at have samme organiske Form. Saa vidt kom jeg da, og kunde nu roligt oppebie den Tid, da Sandheden vilde gjore sig gjaldende. Delte er skeet i de senere Aar: det er nemlig notoriff, at Rugen her i Egnen lige fra 1797 ingensinde har været fri for Rust, forend i de sidstfoclobne 3 ^lar, i hvilke den ogsaa har været befriet fra Berberisser. — Til Bestyrkelse for min Mening kan endnu tjene, at dec blcmdt Borgerne i Aarhuus skal være vedtaget som Regel, at Ingen maa plante Berberisser paa Digerne omkring sine ved Udskiftningen tildeelte Jordlodder. — Eet troer jeg endnu at burde tilfoie, nemlig at der gives 2 Slags Nust eller mikroskopiske Svampe, der ere væsentligt forffjellige fra hinanden, og hvoraf det ene Slags er af en rustbruun Farve, f. Ex. paa Berberisser, Rlig, Hvede, Havre, Senegræs og flere, det andet Slags af en brandguul Farve, saasom paa Bladene af Ribs, Stikkelsbær, de fleste Arter af Piil (Skjorpiil, salix fragilis,