Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

382 undtagen), Hor, Syreskræppe, kilebladet Vortemælk m. si. — Jeg har plantet Ribs- og Stikkelsbærbuske ud i Rugfald, eller saaet Rug i, deres Nærhed, uden at spore det Mindste til saadanne Virkninger, som Berberissen foranledigede." (Dut Brand i Hveden. „2(1 denne Sygdom hidrører fra det Brandstøv, som især under Tærskningen hefter sig paa de sunde Hvede- kjcerner, kan Enhver overbevise sig om, ved at aitstille folgende Forsog: Tag ft vist Antal, f. Ex. 40 Hvedekom, det være nu Vaarhvede eller Vinterhvede, tilsol dem allesammcn med det sorte Stov af Brandax, og nedlæg Halvdelen i denne Tilstand i et Urtebed i Haven, og Resten, efter omhyggelig Afvaskning, forst med mut Vand og siden med stærk Lud, ved Siden af, dog uden at de sidst omtalte Korn komme i Veroring med bine. Om Hosten ville da alle eller dog de allerfleste Ax ester de uvaskede Hvedekorn befindes at være Brandax, hvilket derimod flet ikke eller kun i en meget ringe Grad er Tilfældet med de øvrige." For at undgaae Brand i Hveden bruges ellers paa de Steder i Amtet, hvor denne Sæd dyrkes mere i det Store, at „lædske" Sædekornet med Varid, hvori er udrort Salt og Kalk, og har man kun at sorge for, at saavidt muligt alle Sædekornette blive fuld- komment vædede, hvilket man kun kan opnaae ved en meget flittig voting. Imod een Skp. Sæd tages en god Haandfuld Salt, og mod een Td. Sæd tages et Fdk. Meelkalk og en Spand saltet Vand. — Forfatteren har ikke bragt i Erfaring, om Nogen anvender blaa Vitriol til Sædekornets Lædskning, men tvivler meget paa, at det ttogetsteds er Tilfældet. Øm Meeldrøier. „Foreild disse fremkomme paa Rugar, lide Arene, naar de groe paa lerede og sure Jorder, især i vaade Somre, et Slags Forraadnelse, som tilkjendegkvec sig derved, at der frem- brydec en klæbende Vædske af en ækelsod Smag og en Lugt omtrent som raadne 2Eg, og man vil da til samme Tid bemærke, at ad- skillige Nugksceruer ere forsvundne. Men netop paa de Steder, hvor disse have siddet, udvoxe i kort Tid adskillige Meeldroier, stundom til en betydelig Størrelse. Disse Meeldroier ere Svampe (af Horn- svampenes Familie), som ethvert Kreatur vrager; rraar de ere terre, lade de sig let antænde ved et Lys, og brænde da med en klar Lue.