Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

29 hørligt, nu have vundet Styrke til at henvende desto større Op- mærksomhed paa, hvad de beholdt tilbage. Kunne vi altsaa ikke ligefrem tilskrive Udstykningen de betydelige Fremskridt, Agerbruget i dette Amt har gjort i det sidste Decennium, saa kunne vi dog med fuld Foie i den søge Aar sagen til, at Sand sen for det Nyere og Bedre har kunnet aabenbare sig i Gjerning paa mange Steder, hvor tilforn et altfor udstrakt Areal gjorde enhver gjennemgribende For- andring uoverkommelig. Ligesom Udparcelleringen baade directs, ved raae Jorders Opdyrkning, og indirecte, ved de gamle Jorders mere intensive Dyrkning, i hol Grad har bidraget til Kornproductionens Forøgelse, saaledes har den ogsaa ad samme Bei bevirket et langt storre Qvceghold, end tilforn, thi selv om de Kreature, der holdes paa nyopdyrkede Hedejorder, kun forslaae til at ernære de ved Ud- parcelleringen etablerede Nybyggerfamilier, hvilket man dog langtfra ikke ubetinget kan indrømme, saa er det dog en hyppig Erfaring, at der nu holdes en storre Besætning paa den ved Udstykning for# mindskede Hovedlod, end tilforn, da Arealet vel var storre, men maadeligt og for en Deel flet ikke dyrket. Staten skylder saaledes Udparcelleringen en betydelig Forøgelse i sin Grundkraft, og den har derfor al Aarsag til end mere at fremme denne vigtige Sag. Det lader sig vel ikke negte, at Udparcellering, som enhver menneskelig Foranstaltning, har sine Ufuldkommenheder, at den navnlig paa sine Steder har foreget Antallet af fattige Familier og derved tillige Fattigvæsenets Byrder, men, naar man upartisk og fordomsfrit veier alle Omstændigheder, saa vil man sikkert komme til det Re- sultat, at de Goder, den medfører, rigeligt opveie dens Mangler. Forfatteren rrkjender, at de faa Ord, han sormaaer at lægge i Vægtskaalen til Fordeel for Udparcellerings-Friheden, ere kun af ringe Betydning i Sammenligning med de vægtige Stemmer, der saa ofte have yttret sig baade for og imod denne Saz, og han stal derfor vel vogte sig for at udbrede sig vidtløftigere om en Gjenstand, der næsten maa ansees for fuldkommen uddebatteret, men han kan dog ikke lægge Skjul paa den Overbevisning, som en uhildet Be- tragtning af Forholdene i Skanderborg-Amt har paatrcengt ham, nemlig: at det i det Hele taget vil være til Gavn for Enkeltmand, saavelsom for Staten, om de Baand, der ved Forordningen af