Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
30 3die Decbr. 1819 navnlig dens 1ste § *) ere lagte paa Udparcellerings- Friheden, vorde hævede, eller i det Mindste, at Indskrænkningen, dersom Friheden i denne Retning endelig (Tal indskrænkes, kommer til at virke, om vi saaledes maae udtrykke os, franeden af opad, idet den Bestemmelse i hiin Forordnings 4de § strengt overholdes, ifolge hvilken ingen mindre Parcel end paa 1^ Td. Land boniteret Jord (til Laxten 24) maa afhændes til Bebyggelse. Vi skulle nu korteligen betragte Udparcelleringens Gang og dens Folger paa forskjellige Steder i Skanderborg-Amt, uden at vi troe, derved at kunne give Læserne fuldstændige Data til Begrundelse af en selvstændig Dom om dens Gavnlighed eller dens Skadelighed; hvad vi her see os istand til at meddele, kan kun betragtes som flygtige Smaaskizzec til et Maleri, til hvis fuldkomne Udførelse, med alle dets tilhorende Lys- og Skyggepartier, der udfordres et grundigere Studium og en mere omfattende Detailkundskab end den, hvoraf Forfatteren er eller kan være i Besiddelse. I Hjeluislev-Herred, hvor alt Bondergods er Selveiendom, paa 23 Gaarde nær i Fruering Sogn og endeel Huse saavel i dette, som i Sogn, — er det især i de nordlige Pastorater: Adslev og Miesing, Dover og Y>eng, at Udstykningen har havt Fremgang, men i de 2 forstnævnte Sogne har den desværre ogsaa vüst sin skadelige Side. Vel er der i Dover og Veng Sogne skeet Udparcelleringer næsten i hver By, men her have ogsaa Smaamcendene flere Erhvervskilder udenfor Agerbruget, saa at Ud- parcelleringens gode Sider blive mest fremtrædende, nemlig Folke- mængdens Forøgelse, Jordernes bedre Dyrkning, større Qvægbe- soetning; men i Adslev og Miesing, hvor Udparcelleringen, for- medelst Jordernes betydelige Udstrækning, er dreven saare vidt, har den vel medfort sur forste, umiddelbare Virkning, en storre Befolkning; men en Sandhed er det tillige, at en anden af dens Frugter er bleven — storre Fattigdom. Man byggede nemlig Huse paa de magre, lyngbegroede, langt fraliggende Hedelodder, og de Nybyggere, som nedsatte sig der, manglede i Almindelighed baade Mod og ') Der bestemmer, at en Bondegaard ikke maa fraskille mere Iord, end at den beholder 20 Tdr. Land boniteret Jord til Taxten 24 tilbage. _____________-