Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
409 ufortrødne Flid og Virkelyst, har Herr D. Møller dog foretaget mange andre Arbeider, af hvilke nogle allerede ere nævnte i det Fore- gaaende; men her paa dette Sted maae vi dog endnu anfsre, at han har udfort flere moisommelige Rydninger, hvorved næsten unyttige Kjærstrcekninger ere forvandlede til gode Enge. Saaledes* har han taget under Behandling et Ellemorads, ved Navn Abildgaards- "Zxjær, c. 1 Td. Land stort, sumpet og hullet og begroet med circa 500 Ellebuffe med mægtige Redder. Esterat disse Buske med stor Besværlighed vare bortryddede, og de derved frembragte Huller fyldte med over 4000 Læs Jord, beskyttedes Terrainet imod Aasidm ved en Dæmning, hvorpaa det besaaedes med.Græsfro. Ved at sætte Vandet derover til passende Tider, er det allerede bragt til at afgive en halv Snees Læs Ho. Noget fra dette Kjær laae et lignende Stykke, af samme Størrelse, ved Navn: Dissingklosters-Ellekjær. Det var vel paa den halve Deel tort, men forresten ganske af samme sumpede Beskaffenhed, som hiint, og fmel paa Morads- grunden , som paa det Torre, bevoxet med Ellebuske. Ogsaa her bleve Træerne bortryddede, Hullerne opfyldte og betydelige Udgrøft- ninger foretagne, hvorefter dette Kjær har givet flere Læs Ho, medens det forhen ikkun tjente til Græsning for et Par Kalve. — Den Byen Hem tilhørende Deel af Engkjær bliver i det Hele taget vel behandlet og om Foraaret overrislet med Vandet af en Bæk, som kommer fra Pding - Skov. Naar Vandet har overrislet Engene, lober det kgjennem en lang og dyb Snævring, der kaldes Gammel- Hembæk, ud i Soen. Men ved Paalandsvind opskylles altid Sand foran Bækkens Munding, hvorved dens Vand opstæmmes og ud- breder sig over de nærliggende Dsrrup Enge, der kun ved en Groft ere adskilte fra Hem Byes Enge. Da D^rrup Enge deraf tage Skade, blev det ved et Aastedmode paalagt Hems Beboere, under en bestemt Mulct i Forsommelses-Tilfoelde, at holde Udlobet aabent i den Tid, de maae bruge Halvdelen af Vandet i bemeldte Væk, nemlig fra 1ste Mai til 1ste Juni, hvorimod Bækken i den øvrige Tid skal have sit naturlige Lob. Da Dsrrupg Enge, i del Mindste for en Deel, ligge ligesaa lavt som Mos-Ssen, kunne de ikke vel drage Nytte af denne Bæk, hvis Vand vilde blive stauende paa de lavest liggende Steder. — Vi have her allerede et Exempel paa den