Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
401 Skade, som Hoivande i Mos-Soen foraarsagcr paa de tilstødende Enge, men i en endnu hoiere Grad viser dette siz ved det store Rlosder-Ajær, og det er kun sjeldent Vinden alene, man kan til- lægge Skylden derfor. De nærmest omboende Lodtagere i Engen tilstrive almindeligt Vandets vilkaarlige Opstæmning ved Rpe-Molle Aarsagen til dens flette Tilstand. Den hele Hoavl i denne vidt- løftige Engstrækning skal kun belobe sig til 500—600 Læs, men den bliver ogsaa kun maadeligt behandlet i det Hele taget, skjondt det ikke lader sig negte, at der i de senere Aar er gjort en Deel for dens Forbedring. Alligevel ere de nærmest til Soen grændsende Engstykker almindeligviis saa opfyldte med Vand i Høslættens Tid, at Hoet maa flaues i Vand, moisommeligt bjerges ved nt bæres paa det Torre, og kommer da i Huus i en Tilstand, der for en stor Deel ikke gjor det skikket til andet, end til Strøelse. Paa en Deel af Engen er Bunden saa blod, at hverken Heste eller Vogne kunne komme frem, hvorved de Lodtagere, der ikke kunne faae deres Ho baaret iland, ofte faae det aldeles fordærvet, da det ligger og forraadner i Vandet. At denne overordentlige Fugtighed, hvoraf Rloster-Rjær meer eller mindre lider, maa være Græsvæxten til storste Skade, trænger ikke til Beviis: en moradsig og forraadnet Engbund kan ikke frembringe gode Græsser. Man tilskriver for en Deel Engbundens Bedoervelse den Mceugde Kreature, som tilforn, medens den var fastere, græssede der, og det lader sig heller ikke negte, al deres Træden og Mten i Engbunden, i Forbindelse med Vandmængden, maa have været den meget til Skade; men nu er den for en stor Deel, som vi alt ovenfor have bemærket, bleven saa blod, at Kreaturene ikke kunne græsse der. Hvor Engen ligger saa hoit, at Grunden er bleven tor og fast, nemlig i den sondre Ende, ere nogle Stykker opbrudte og forvandlede til Ploieland. Inden Forfatteren forlader denne Gjenstand, maa han dog anføre, at der fra flere Sider er kommen ham Klager for Dren med Hensyn til en af Kloster-Mølles Eier anlagt Vei tværs over Nloster-'1>jær. Denne 900 Favne lange Vei, der staaer i Forbindelse med den af samme Mand byggede Bro over Guden -Aaen, og hvis Hensigt nærmest er at lette de Omkrittgboeilde Adgmigett til Mollen, er bannet af en overordetttlkg Mængde Sand, som med den Herr D. Maller 26