Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
403
den paa hiint Sted lægges i det Mindste 1 Alen høiere. Endelig
lider ogsaa Skvet- Mølle ved det tvungne Heivande i Soen, da
den, paa Grund af sin meget lave Beliggenhed, derved sættes i
Bagvand og altsaa standses i sin Gang, hvorimod Vester- og
Røde-Mølle ere sikkrede ved deres hoiere Beliggenhed. — Til alle
Tider har der derfor været Stridigheder imellem Molleeieren og de
tilstødende Grundeiere, til alle Tider have disse fremfort Klager
over de dem. vilkaarligt paaforte Tab, og intetsteds har man i hoiere
Grad felt Trangen til, ja Nødvendigheden af en lovbestemt Ordning
af de Rettigheder, som en Molleeier kan udove over det Vandlob,
han bruger. Saameget synes imidlertid vist, at disse Rettigheder
efter al Billighed ikke kunne gives den Udstrækning, at de potenseres
i et fuldkomment Eneherredomme. Den Skade, som Fuldbro-
iTTøUe saaledes paa flere Maader foranlediger, vilde betydeligt for-
ringes , dersom Eieren strengt blev tilholdt at grundtrække Vandet
6 Uger i Hoflætstiden, hvilket han nok flat være forpligtet til; men,
for at man ikke skal troe, at Forfatteren har gjort en Flue til en
Elefant, tilfoies, at flere Grundeiere, i det Mindste længere Tid
tilbage, flulle have tilbudt Bidrag paa nogle hundrede Rigsdaler,
da der var Tale om at kjobe Molleeieren ud og nedlægge Mollen.
Efter denne Digression vende vi igjen tilbage til den angivne
Orden i Foredraget, idet vi gaae over til at betragte Hsavlens '
Tilstand i Mint Herred. Dette Herred vedligeholder Amtets al-
mindelige Characteer i denne Henseende, thi Hobjergningen er, paa
enkelte Undtagelser nær, overalt ringe. Medens de fleste Beboere
af Tamdrup Sogn kun have en Smule Hoslæt paa side Smaa-
strog i Marken, have dog de nordlige Byer: Enner, Vinten og
Lund en ret god Hoavl ved Store - hansted - Aa og de Bække,
der falde i den: enkelte Gaarde i disse Byer avle endog meget Ho.
I Sognene: tlim og Underup kan Hobjergningen i Gjennemsnit
kun anslaaes til 10 Læs pr. Gaard, thi egentlig Eng findes intet-
steds, undtagen ved Bredvads-Aaen, men langtfra ikke tilstrækkelig.
I Sognene Hvirring og Hornborg staaer det ogsaa kun maadeligt
til med Hoavlen, da den nemlig, som ved Trebjerg og Hommr,
sædvanligviis indskrænker sig til Pletter eller saakaldte „Sige" i
Marken. Et Par Læs Ho pr. Td. Htk. kan man derfor antage
26*