Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

404 som Middelproductionen. Rodallund har dog ret god Hobjergtting ved Bredvads-Aaen, hvor den avler 20 —30 Læs Ho pr. Gaard, ligesom og nogle Gaarde i Hvirring By have Hobjergning nede ved Aa'sted-Bro, hvor f. Ex. Præstegaarden avler 20—25 Læs. Iovrigt har deune By kun nogle steenomgjerdede Engtofter inde imellem Gaardene i den vidtstrakte By. Havrum By har dog en nogenlunde god Hoavl i Havrum-Rjær, der skal være Levning af en nu næsten udtorret So, men Boring By har deu bedste Ho- avl, nemlig c. 40 Læs pr. Gaard, deels i Boring-Rjær, der omgiver den nu næstendeels ganske tilgroede Boring -Ss, deels bagved Rask-Skov ved Bredvads-Aaen og ved den lille Grændse- bæk, der fra Dsten falder ud i him Aa. — Med Hensyn til enkelte Gaardes Avl, da have vi kun at n æv tie: Ras?, Bisgaard og Bolund (i tlim Sogn). Rask har paa c. 40 Tdr. L. Eng, beliggende ved Aaen og ved Boring-So, en Hoavl nf 150 Læs, men Engen agtes for en Deel forbedret med Tiden, da den etsteds skal frembyde en gunstig Leilizhed for et Kunst-Enganlæg. — Bed Bisgaard er den aarlige Hoavl i Gjennemsnit lige saa stor som ved Rask, nemlig 150 Læs. 10 Tdr. L. af Engene ere tilcultiverede, da de tilforn kun gave maadeligt Græs. De ere vel udgroftede, ploiede, merglede og besaaede forst med Bikkehavre, derefter med gjodet Byg og tilsidst igjen med Bikkehavre, og endelig udlagte med Blandingsfro til Græs. Et lidet Stykke paa omtrent 6 Tdr. L. agtes overrislet af et Væld, der fra lLamdrup Kirke lober ned imod Hansted-Aa. — Avlsgaardeu Bolund har betydelige Enge ved Bredvads-Aa, hvorpaa den avler c. 80 Læs Ho. — Horsens Byes Enge ligge langs med den nordre eller venstre Bred af Bpg- holms-Aa, og ethvert af de 200 Skifter, hvori de ere deelte, af- giver i Gjennemsnit 2 Læs Ho a 70 Lpd., saaledes at den hele aarlige Hoavl belober 400 store Læs eller 1400 Skpd. Ved Hoivattde i Fjorden opstæmmes Bygholm- - Aaen, hvorved Engene sættes under Vand, ogsaa lide de megen Skade derved, at Aaen under sit bugtede Lob underskærer Bredderne, saa at hele Stykker Jord styrte ned og bortskylles — en Skade, hvorpaa mail kun vil kunne raade Bod, ved nt give Aaen en lige Retning. Raar vi nu endelig faae tilfoiet, at der i tliin Herred neppe gives et eneste