Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

439 Racers Indførelse vor udeelte Interesse, og ikke skulle vi undlade paa behorige Steder at nævne de Moend, som med storre elker mindre Bekostning have anffaffet sig Kreature af fremmede Racer til en Prove eller til Udbredelse, naar de vise sig at fortjene An- befaling; hvad vi have bekæmpet, er kun, naar denne Udbredelse finder Sted, inden Resultaterne endnu have viist sig, og naar der blot tages Hensyn til, at Racen er fremmed og maaskee i Besiddelse af nogle faa, mindre væsentlige Fortrin, uden at de enkelte Individer underkastes en omhyggelig og grundig Undersøgelse, inden de an- befales som fortrinlige. Vi ansee det for særdeles rosværdigt, at en Godseier, en Herremand eller Andre, som dertil have Evne og Villie, ittdforffrive fremmede, anpriste Kreaturracer til en Prove; • thi, denne faae et hvilketsomhelst Udfald, saa vindes der dog altid den Fordeel, at man ved egen Erfaring kommer til Sandhedens Erkjendelse; en saadan Mand bliver i ethvert Tilfælde sin Egns Belgjorec; falder Proven gunstigt ud, nu vel, saa kunne de Andre benytte hans Erfaring tik at skaffe sig den samme Fordeel, er Ud- faldet ugunstigt, saa bærer han alene Tabet, og de Andre have da lært at vogte sig for lignende Tab. Men, hvad man ikke noksom kan advare imod, det er at tilskynde Venderne til Forandringer, der ikke med anerkjendt Vished fore til Fordeel, thi derved tilfoier man den gode Sag i Almindelighed, nemlig enhver Fremskriden til det Bedre, uendelig megen Skade. Bonden er as Naturelt kun altfor utilboielig til at optage noget Nyt, men gjores dette ham nu i en eller anden Retning let at opnaae, f. Ex. med Hensyn til Qvæg- racens Forædling, ved at lade hans Koer erholde fri Springning af en fremmed Tyr, da kan det vel være, at han paa Tro og Love benytter sig af Lckligheden til muligt af skaffe sig en Fordeel, især da han derved tillige sparer en Skilling i Springpenge. Men ffuffes nu hans Forventmng, arter Askommen flet, eller har han istedetfor sit tarvelige, ordinære Qvæg faaet en Qvægrace, der kun ved den omhyggeligste Rogt og det bedste Foder kan holdes ved Huld, og endda maaskee ikke giver ham storre eller saa stor Indtægt, som hans forrige Qvæg, saa falder han almindeligviis til den Yderlighed, at kaste Vrag paa Alt, hvad der gaaer ud paa ea