Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
444
Moglap) forneden M; Bovene flade, Fordelen let, Bagdelen stor;
Ryggen lige, bred bagtil, Leddene temmelig lose og aabne; Kroppen
dyb og bred over Hofterne; Laarene runde og kjodfulde; Benene
fine og korte med faste Ledde; Halen lang og tynd; Bugen rummelig;
Yveret rummeligt, bredt, siirkantet og fremstaaende, hverken kjod-
fuldt, lavthængende eller lost; Mælkeaarerne store og tydelige; Patterne
korte, staae langt fra hinanden og pege alle udad; Huden tynd og
los; Haarene blode og uldaglige; Hovedet, Benene, Hornene, kort
alle Dele as mindst Beerdi ere saaledes smaa. Bygningen er i det
Hele velfluttet og proportioneret*). — I Gjern Herred, hvor
Qvæget for største Delen er af en saare ringe Art, især i de sydligste
Sogne, have især Forvalter Lund paa Ssbpgaard, Herr Hansen
til Sporoplund og Her Langballe til Rielsgaard virket til
dets Forbedring: den Forste ved at holde en udmærket Tyr af den
store Marsk-Race, ved hvilken enhver Bonde har kunnet faae een
Ko frit sprungen, og efter hvilken der er faldet fortrinligt Malke-
qvæg; den er derfor bleven hyppigt benyttet af de Omkringboende; —
den Anden ved at holde- en udsogt Tproler-Tyr til fri Springning
for Boridernes Koer i et Aar; — den Lredie ved i 4 Aar at
holde eir god Schweitzer-Tyr. I Hjelmslev Herred have enkelte
af de betydeligere Bonder i de bedre Egne holdt ret gode Spring-
tyre, og i Pastoratet Fruering og Vitved, hvis O.væg især trænger
til Forbedring, har Herr Pastor Muller holdt en udmærket Tyr
til Bondernes Afbenyttelse, men den maatte formedelst Vildhed
skæres i 5te Aar.
Med Hensyn til Koernes Fodrkngsmaade, da har Forfatteren
intetsteds truffet heel Sommerstaldfodcittg indfort, og er overbeviist
om, at den ikke er bragt i Udøvelse paa eet eneste Sted. Dette
kan vel heller ikke tænkes at blive Tilfældet, for der foregaaer en
radical Forandring i Dyrkningsmaaden, for Kartofler og Foderurter
komme til at indtage en mere betydende Plads i Sædskiftet, end
*) See „Englands og Skotlands fortrinligste Qvægracer", efter „Cattle,
their breeds, menngement etc." by W. Youatt, ved Ovcrkrigs-
commissair Hage i Halds Tidsskrift for Landoeconomie, 3die Bind,
ny Makke.