Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
444 Moglap) forneden M; Bovene flade, Fordelen let, Bagdelen stor; Ryggen lige, bred bagtil, Leddene temmelig lose og aabne; Kroppen dyb og bred over Hofterne; Laarene runde og kjodfulde; Benene fine og korte med faste Ledde; Halen lang og tynd; Bugen rummelig; Yveret rummeligt, bredt, siirkantet og fremstaaende, hverken kjod- fuldt, lavthængende eller lost; Mælkeaarerne store og tydelige; Patterne korte, staae langt fra hinanden og pege alle udad; Huden tynd og los; Haarene blode og uldaglige; Hovedet, Benene, Hornene, kort alle Dele as mindst Beerdi ere saaledes smaa. Bygningen er i det Hele velfluttet og proportioneret*). — I Gjern Herred, hvor Qvæget for største Delen er af en saare ringe Art, især i de sydligste Sogne, have især Forvalter Lund paa Ssbpgaard, Herr Hansen til Sporoplund og Her Langballe til Rielsgaard virket til dets Forbedring: den Forste ved at holde en udmærket Tyr af den store Marsk-Race, ved hvilken enhver Bonde har kunnet faae een Ko frit sprungen, og efter hvilken der er faldet fortrinligt Malke- qvæg; den er derfor bleven hyppigt benyttet af de Omkringboende; — den Anden ved at holde- en udsogt Tproler-Tyr til fri Springning for Boridernes Koer i et Aar; — den Lredie ved i 4 Aar at holde eir god Schweitzer-Tyr. I Hjelmslev Herred have enkelte af de betydeligere Bonder i de bedre Egne holdt ret gode Spring- tyre, og i Pastoratet Fruering og Vitved, hvis O.væg især trænger til Forbedring, har Herr Pastor Muller holdt en udmærket Tyr til Bondernes Afbenyttelse, men den maatte formedelst Vildhed skæres i 5te Aar. Med Hensyn til Koernes Fodrkngsmaade, da har Forfatteren intetsteds truffet heel Sommerstaldfodcittg indfort, og er overbeviist om, at den ikke er bragt i Udøvelse paa eet eneste Sted. Dette kan vel heller ikke tænkes at blive Tilfældet, for der foregaaer en radical Forandring i Dyrkningsmaaden, for Kartofler og Foderurter komme til at indtage en mere betydende Plads i Sædskiftet, end *) See „Englands og Skotlands fortrinligste Qvægracer", efter „Cattle, their breeds, menngement etc." by W. Youatt, ved Ovcrkrigs- commissair Hage i Halds Tidsskrift for Landoeconomie, 3die Bind, ny Makke.