Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

446 og stærkt, ved at nyde den friske Morgen- og Aftenluft, og skaanes for Middagens Hede og Nattens ofte betydelige Kulde; men heraf folger ligefrem en forbedret Mælkning, ligesom der og vindes en ikke ringe Mængde Gjodske, der ellers saagodtsom ganske gaaer tabt. I de ostlige Herreder gives der vel en stor Deel Bonder og mindre Soedegaardseiere, som tage Koerne ind i Middagsstunden og om Aftenen, men almindeligt kan denne Methode eildnu langtfra ikke siges at være indfort, og jo længere man kommer mod Vest, desto sjeldnere og mere enkeltstaaende blive Exemplerne derpaa. Mange tage vel Kreaturene ind et Par Timer i Middagsheden, men uden at give dem noget Grøntfoder, og til Undskyldning for, at dette undlades, anfores ofte, at Lodderiles langstrakte, uhensigtsmæssige Figur gjor det meget besværligt, at have det fornødne Grøntfoder ved Haanden; men Mange have dog besekret denne eller andre Vanskeligheder, tildeels ved at have en lille Toft ved Gaarden ude- lukkettde bestemt til Staldfodringssæd, og give da deres Kreaturs een eller to Givter (Gæve) af Vikker, Vikkehavre eller Klover, ofte blandet med noget tort Foder, om Middagen, og Endeel give dem ogsaa een Givt om Aftenen, hvilket ellers uildlades af Andre. Tiden, hvori Kreaturene tages paa Stald, er meget forskjellig paa de forskjellkge Steder, og retter sig desuden gjerne efter Varmegraden, men fra Kl. 9—10 om Formiddagen indtil Kl. 5—6 om Efter- middagen kan nok overalt antages som Maximum; efter at have staaet 3—4 Timer i Toir om Aftenen, tages de da igjen ind til Natten Kl. 9 eller Kl. 10. — Hyppigere er det at staldfodre det unge Tillæg, hvorved det vinder betydeligt i Størrelse og Fedme; ikke sjelden holdes derfor Tillæget paa Stald hele det feeste Aar. — Næst at bemærke, at Halvssaldfodring af Malkeqvæget er indfort hos de fleste Bonder eller mindre Sædegaardseiere, som vi have omtalt i det Foregaaende i Anledning af deres Avlsbrug, skulle vi nærmere omtale et Par specielle Exempler. Hr. F. Møller af Salten skildrer Qvægets Rogt i hans Egn saaledes: „Forhen gik den Smule Besætning, man havde, med Undtagelse af 2—3 Koer og 2 Heste (man havde sædvanligvns 4), den største Deel af Vinteren i Skovene. I Toveir passede Kreaturene sig selv, men, naar der var faldet Snee, gik Bondeene ud i Skovene for at ned-