Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
447
hugge Grene og Qvas, hvoraf Kreaturene afgnavede Knopper, Mos
og det saakaldte Lav, for ved dette og ved, hvad de kunde opskrabe
af Sneen, at holde Livet. Gsodni'ngen gik paa denne Maade tabt,
og det Lidet, som faldt efter den mindre Deel af Besætningen,
der var hjemme, saavelsom ogsaa hvad der faldt, naar man var
nodt til at tage Kreaturene ind i Sommerheden (thi for en stor
Deel stode de ude baade Dag og Nat), blev næsten aldrig blandet,
da man ikke kjendte til Iordblanding her i Egney, og der natur-
ligviis ikke kunde haves Halm til Strøelse. Den Smule Halm,
man erholdt, maatte nemlig, efterat den sidste Kjcerne var udpidsket,
gives de faa Kreature, som stode i Husene, thi Andet fik de ikke,
og den Ubetydelighed af mosdlandet Skovho, som man havde, fik
de tvende indestaaende Heste, med hvilke man næsten bestandigt laae
paa Landeveien. — Men min hele Besætning af Fækreature har
jeg fodret paa Stalden i Juni og Juli Maaneder fra Kl. 8 eller
9 om Formiddagen til Kl. 4 eller 5 om Eftermiddagen, efter
Veirets Beskaffenhed. Saasnart Kloveren og de Græsarter, som
-jeg dyrker, nemlig Raigræs, Havregræs, Timotheigræs og Floiels-
gcæs, ere slagne, formindsker jeg noget Grontfodringen inde; dog
vedblive Koerne at faae fuld Portion, ligesom og i varmt Beic
den ovrige Besætning. Ogsaa vedbliver jeg at give Gront om
Natten, indtil Hoften er forbi og der kan grasses paa Stubbene
og siden efterhaanden i Kartoffeltoppene, en Plet ester en anden,
nogle Dage i ethvert Fald, indtil de optages. Saalænge man
fodrer inde med Gront, eller der græsses i Kartoffeltoppene, gjælder
det om Srroelse, hvortil Halmen ikke hidtil har kunnet forslaae,
men indtil nu har jeg havt godt Forraad paa et Surrogat, som,
især naar man mergler, er overmande tjenligt. Jeg lader nemlig,
naar Tid og Leilighed dertil gives, grave en Mængde tynde Torv
eller Soi, fora man her i Egnen kalder dem, hvilke bestaae af det
eversie Lag i Moser eller andre, endnu uopdyrkede lave Steder, ere
omtrent 1 Tomme tykke og begroede med smaat Lyng og Mos,
med lidt Græs hist og her imellem. Disse Torv ligge et Aarstid,
inden de bruges, for at de kunne blive halvt forraadnede, og derefter
stroes de, saavidt muligt i tor Tilstand, under Kreaturens. De
gjennemtrænges da af Gjodningssaften og Urinen, forraadne endvidere