Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
447 hugge Grene og Qvas, hvoraf Kreaturene afgnavede Knopper, Mos og det saakaldte Lav, for ved dette og ved, hvad de kunde opskrabe af Sneen, at holde Livet. Gsodni'ngen gik paa denne Maade tabt, og det Lidet, som faldt efter den mindre Deel af Besætningen, der var hjemme, saavelsom ogsaa hvad der faldt, naar man var nodt til at tage Kreaturene ind i Sommerheden (thi for en stor Deel stode de ude baade Dag og Nat), blev næsten aldrig blandet, da man ikke kjendte til Iordblanding her i Egney, og der natur- ligviis ikke kunde haves Halm til Strøelse. Den Smule Halm, man erholdt, maatte nemlig, efterat den sidste Kjcerne var udpidsket, gives de faa Kreature, som stode i Husene, thi Andet fik de ikke, og den Ubetydelighed af mosdlandet Skovho, som man havde, fik de tvende indestaaende Heste, med hvilke man næsten bestandigt laae paa Landeveien. — Men min hele Besætning af Fækreature har jeg fodret paa Stalden i Juni og Juli Maaneder fra Kl. 8 eller 9 om Formiddagen til Kl. 4 eller 5 om Eftermiddagen, efter Veirets Beskaffenhed. Saasnart Kloveren og de Græsarter, som -jeg dyrker, nemlig Raigræs, Havregræs, Timotheigræs og Floiels- gcæs, ere slagne, formindsker jeg noget Grontfodringen inde; dog vedblive Koerne at faae fuld Portion, ligesom og i varmt Beic den ovrige Besætning. Ogsaa vedbliver jeg at give Gront om Natten, indtil Hoften er forbi og der kan grasses paa Stubbene og siden efterhaanden i Kartoffeltoppene, en Plet ester en anden, nogle Dage i ethvert Fald, indtil de optages. Saalænge man fodrer inde med Gront, eller der græsses i Kartoffeltoppene, gjælder det om Srroelse, hvortil Halmen ikke hidtil har kunnet forslaae, men indtil nu har jeg havt godt Forraad paa et Surrogat, som, især naar man mergler, er overmande tjenligt. Jeg lader nemlig, naar Tid og Leilighed dertil gives, grave en Mængde tynde Torv eller Soi, fora man her i Egnen kalder dem, hvilke bestaae af det eversie Lag i Moser eller andre, endnu uopdyrkede lave Steder, ere omtrent 1 Tomme tykke og begroede med smaat Lyng og Mos, med lidt Græs hist og her imellem. Disse Torv ligge et Aarstid, inden de bruges, for at de kunne blive halvt forraadnede, og derefter stroes de, saavidt muligt i tor Tilstand, under Kreaturens. De gjennemtrænges da af Gjodningssaften og Urinen, forraadne endvidere