Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

457 Bondergaarde og mindre Sædcgaarde, der er Brugen af Trækstude sikkert ikke fordeelagtig, thi kjore Karlene dem, saa dovne de endnu mere end scedvanligt, og ksorer Huusbonden dem, for at Arbeidet stal gaae desto raskere, saa udrette Karlene imidlertid ikke saameget mere med Hestene, som de burde; kort sagt, ved den forenede Brug af Heste og Stude til alleslags Markarbeider, kommer der en Ulighed, en Usikkerhed ind i den hele Forretningsgang, som i hor Grad er til Hinder for Arbeidets hurtige Fremme. Hvor Studene derimod, som Tilfældet er paa de storre Avlsgaarde og Herre- gaardene, udelukkende kunne sættes til eet og samme, tunge Arbeide, der er deres Brug meget hensigtsmæssig for at spare paa Hestene, thi der kan Karlenes Flid og Arbeidets Fremgang lettere controleres. Endelig er Brugen af Trcekstude særdeles at anbefale for Boelsmænd og andre Smaamcend, der ellers vare nodte til at bearbeite deres Jorder ved Hestekraft, thi da de gjerne selv kjore Studene, eller i hvert Fald noie kjende, hvormeget disse kunne præstere, kunne de naturligviis paaskynde Arbeidet efter Behag. Alligevel er det sjeldent i de ostlige Egne at træffe paa Trækstude endog hos Boelsmændene; de fleste holde 1 Hellemisse, og et Par flane sig da gjerne sammen om deres Jorders Dyrkning; ofte maae de ogsaa leie Andre dertil. Men den samme Omstændighed, der taler noget til Undskyldning for, at Huusmcendene saa lidt bruge deres Koer til Arbeide i Marken, gjor sig ogsaa undertiden gjaldende, med Hensyn til Boelsmændenes Afbettyttelse af Trækstude, nemlig at denne Arbeitskraft tager for- megen Tid, paa Grund af Markloddernes langstrakte Figur. Maaffee vi ogsaa, i det Mindste for en Deel, heri kunne soge Grunden til, at Troekstude ere almindeligere i Vesteregnen, thi, som vi tidligere i dette Skrift have trit ft, er Udskiftningen i denne Egn i det Hele taget bedre lykket, end i de ostligere, mere bebyggede Herreder. Dog en langt vigtigere Grund til Trækstudes hyppige Anvendelse hos Gaardmænd, Parcellister og Boelsmænd i Vesteregnen er den Lethed, hvormed disse Dyr der kunne holdes. De ere af flere Grunde meget at foretrække for Heste i Vesteregnens Avlsbrug; thi deels lægge Vesterbonderne selv ikke synderligt Heste til, og ville de kjobe dem fra Dsteregnen, saa enten nodes de, af Mangel paa rede Penge, til at kjobe de daarligste, eller de bedrages af de snue Hesteprangere,